x
Britney Spears: Glory

Britney Spears
Glory

Ups, endnu en svipser

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 25.08.2016
Anmeldt af
Jens Dræby

Hvis albumcoveret til Glory får dig til at tænke, at ingen rigtig tror på popstjernepotentialet i Britney Spears længere, så ville du allerede vide lidt om den grove mosaik af musikalske forsøg på at holde sig oven vande. Den nye plade har heldigvis lagt meget af den fejlagtige clubmusik bag sig, og tilbage er et halvsølle afkog på Femme Fatale, som i sammenligning næsten lyder banebrydede og nyskabende.

Til tider forsvinder Spears i effekterne, som på den tilsølede Invitation og på Private Show, der lyder som et desperat Madonna-forsøg på at være pseudo-edgy som et mix af Rihanna og Meghan Trainor. Det meste af pladen er desværre aggressivt forglemmelig og forældet pop-puha, med undtagelse af de sange, der ligger i sidste ende af skiven og kun findes på deluxe-udgaven af albummet.

Britney skærer sig selv et lille stykke af Lean On-kagen med Better, men det er med Change Your Mind, at popstjernen rammer en energisk lyd af radiopop med sit ikoniske nasalstønneri. If I'm Dancing beviser som flere af de små sange på Femme Fatale, at Britney Spears snildt har formatet til at binde sig til noget lidt anderledes end tung melodramatisk dansepop om at være uartig og danse uartigt. 

Albummet Glory er uanset, hvordan det vendes og drejes, lyden af en sanger, som har fået job i Las Vegas, og som forsøger at holde fast på pladekontrakten uden at bruge store penge på prominente samarbejdspartnere, hverken til albumcoverdesign, til gæstevers eller til produktion.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA