x
Scenevante Liam gav mange højdepunkter, men manglede momentum

L.O.C., Falconer Salen, København (turnéstart)

Scenevante Liam gav mange højdepunkter, men manglede momentum

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Liam O’ Connor kan dette efterår fejre 15-års jubilæum som pladekunstner og udgav i den anledning sit tiende album den 28. oktober, opsamlingen ”ANNO XV”, der samler rapperens 27 største hits samt tre nye numre. Onsdag aften indledte L.O.C. sin Danmarksturné, hvor han spillede samtlige sange fra opsamlingen i en stoppet Falconer Sal på Frederiksberg.

 

Druk og hor

En montage af forskellige begivenheder (Maradona scorer et eller andet sikkert vigtigt mål, Michael Jackson synger ”Dirty Diana”, Thomas Madvig er vært på PULS, Den Gale Pose er det nye shit, og der er heftige bombninger i Belfast) starter showet. Vi ryger rundt i slut-firserne og midt-halvfemserne her, så jeg er lidt i tvivl om pointen. Men så kommer L.O.C. på scenen, som altid iført cashmerefrakke, vandkæmmet hår og læderhandsker. L.O.C.s karriere startede ud med en masse rap om alkohol og damer. Og det er da også de hårdtslående ”Drik Din Hjerne Ud” og ”Absinth”, han lægger ud med. Sceneopbygningen er prof og lys og visuals ditto. Guitarist Daniel Davidsen (en af de bedste showbiz-guitarer i Danmark, hvis du spørger mig) og trommeslager Michel Svane står flere meter hævet over scenekanten på en stor kasse, og lysshowet skifter mellem blå, grønne og røde nuancer showet igennem. Publikum er stive og i live, og skråler heftigt med på ”en verden fuld af røv og en masse billig sprøjt”. I dette tilfælde små fadøl til 55 kroner stykket, men hvad fa’en, det er vel onsdag.

 

Nostalgitrip

I en art interlude rapper L.O.C. om, hvordan der kom skred i tingene, da han begyndte at skrive om kvinder. ”Undskyld So” er stadig et sprødt nummer, men jeg savner lidt et større band ud over trommer og guitar. En strøm af nostalgi overvælder salen, da ”Definitionen Af En Stodder (Part 2)”, Jokerens ”Havnen” og ”Ingen Diskussion” bliver fyret af, som var vi tilbage i nullerne. Jeg savnede dog lidt Mark Linn og Johnson. Ikke så meget Jokeren. Marwan kommer på scenen til ”Aarhus V Veteran”, hvilket er glædeligt, da den ikke er at finde online nogen steder, og Marwan generelt bare er ret sej. ”Frøken Escobar” får publikum helt op i det røde felt, og der er fællessang galore. L.O.C. er så svedig, når han vrænger og kommer op i de høje toner og er sådan lidt psykopat-agtig i det (for at give min professionelle vurdering, du ved).

 

Højdepunktet…

…er helt klart ”Ode Til Kvinde”, der af uransaglige årsager ikke blev et af Liams største hits, og ej heller er at finde på ”ANNO XV”. Den smuk-grimme tekst bliver blæst op på bagtæppet og gør skæringen endnu stærkere, og L.O.C. giver den alt, hvad den kan trække og lader sin sjæl ligge på scenegulvet. Helt sublimt. Også ”V.S.S.B” er helt eminent med sin helt Tech N9ne-esque feeling. L.O.C. er generelt bedst, når han ryger helt ud, hvor der er mørkt og grumt og grimt, og han kan te sig som en sindssyg.

 

EDM-Liam og gæstestjerner

Jeg falder dog hurtigt ned igen. ”XxxCouture” er for mig at se et dårligt nummer, og bliver ikke bedre af at blive spillet live. Og en forstørret Simon Kvamm à la Wizard of Oz, badet i smaragdgrønt lys til tonerne af ”Superbia”, er heller ikke noget af det bedste, O’Connor har præsteret. Marie Key kommer på scenen til en gang ”Elsk Mig Nu”, og det er da meget hyggeligt at se hende igen. Her er højdepunktet nok samplingen af Vetos ”Cannibal”. Marwan og Key kommer desværre nok på scenen lidt for tidligt, for skuffelsen kan spottes i publikums ansigter, når Medina ikke kommer på scenen til ”Kun For Dig”, Nik & Jay bliver væk til ”Lækker Part 2”, og ikke engang Barbara Moleko har kunnet cykle en tur til Frederiksberg for at synge live på ”Helt Min Egen”.

 

Publikum får ”Du Gør Mig” i akustisk version i bedste Rasmus Seebach-stil (som Liam selv påpeger, til hans forsvar), da de glemte at spille den tidligere i den mere eller mindre kronologiske rækkefølge, vi får L.O.C.s bagkatalog præsenteret i. Og det er fint nok, den er da meget sød. ”Husk” er et af de nye numre og minder mig lidt om, da UFO pludselig skulle lege singer/songwriter. Så er jeg mere på gamle L.O.C. med en god brandert på, væltende rundt i wifebeater. Vi lander på fire stjerner, fordi det var grineren at høre de gamle numre, og L.O.C. er røv-professionel. Men han tabte en del momentum et sted i midten. Og nå ja, endnu en gang: Falconer, fiks nu den lyd. Den er simpelthen for dårlig.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA