Mageløse Mraz

Jason Mraz, Koncertsalen, DR Koncerthuset, København

Mageløse Mraz

Anmeldt af Katrin von Linstow | GAFFA

Det var en ydmyg mand, der lørdag aften gik på scenen i DR Koncerthuset med en særlig solo-optræden af musik og fortællinger. Helt alene skulle han forsøge at udfylde scenen, der til daglig rummer et helt symfoniorkester. Koncertsalen var proppet, men til trods for at alle 1800 pladser var taget, var det en meget intim koncert.

Jeg havde personligt glædet mig meget til at gense Jason Mraz otte år efter, at han sidst gæstede Danmark. Og jeg må sige, at jeg ikke blev skuffet. Jason Mraz kan noget særligt; han kan sit håndværk. Sangene er alle små historier, og guitaren er en naturlig forlængelse af ham selv. Dertil skal man lægge en vokal, der både er stærk og dominerende og samtidig sårbar. Mraz' tekniske kunnen både på guitaren og vokalen fremviste han med legende lethed – i form af fraseringer og triller. Det er dejligt med en sanger, der kan sit kram – også live.

”You and I Both” var en af de første sange og nok også en af hans mest kendte. Publikum sang med og grinte højlydt, da Mraz sang (på samme melodi): ” do my best to change the words to mess with you”.

I forlængelse af sangene messede Mraz over ordet Love. Han fortalte historier om, hvordan han begyndte at synge for sine venner på en café, men at han hurtigt fandt ud af, at ”not many songs meant I had to make them long”. Og jo flere sange, der indeholdt love, jo flere folk kom for at høre ham. Derfor konkluderede han, at der skulle love ind i alle hans sange. ”Because what would my songs be without love?” – only 2 minutes long…..”

Den humoristiske stemning, de små anekdoter og Mraz’ afslappede stil med den velkendte hat og jeans gjorde koncerten uhøjtidelig og intim. Man glemte hurtigt, at der sad 1799 andre i salen.

Mraz præsenterede flere nye sange, men den, der skilte sig ud var chokolade-sangen (”Chocolate”). Selv mente han, at denne sang ville være en hjælp til alle i et parforhold. Og han havde muligvis ret. ”She says I'm all she mostly needs but still / Still I'm the guy with the fresh supply of chocolate” og “Like a kamikaze pilot she won't stop until she got it / She is dangerous but she is hardly ever like this / Just get that girl some chocolate”. Dette fik alle kvinderne i salen til at grine højt, mens mændene nikkede genkendende. Sangen skabte højt humør, men taget lettede næsten, da Mraz sang: “The way that Tokyo loves their sake / The way that Kanye loves his Kanye / She's a danger when she's hungry / Which by nature is on the monthly”. Den nye sang blev modtaget med en enorm klapslave.

Trods en gennemgående humoristisk stemning måtte man alligevel knibe en tåre til, hvad jeg personligt mener er en af Mraz' smukkeste sange: ”A Beautiful Mess”. Nummeret var et af aftenens højdepunkter og blev et smukt eksempel på Mraz’ varme og omfavnende stemme. Den intime stemning skabte en lille tryg verden, hvor tiden nærmest stod stille, og hvor man kunne glemme alt om dagligdagens problemer og den usikre verden, der truer udenfor.

Smukt var det også, da publikum nærmest hviskede med på ”Details in the Fabric”. Dette gav sangen en ekkoeffekt, som sangeren udnyttede til fulde ved at få publikum til at synge a cappella. Aftenens mest populære nummer var uden tvivl ”I’m Yours”, som fik folk op af stolene. Alles mobiler blevet hevet frem, for dette øjeblik skulle foreviges.

Efter aftenens største bifald meddelte Mraz, at nu var ”the happy portion” ovre, og mol ville overtage anden del af koncerten. Trods smukke sange som ”Frank D Fixer” og ”Long Drive” blev denne del af koncerten en smule mere indadvendt, og sangene flød ind i hinanden uden den store mening. Her manglede Mraz’ små historier og jokes, for uden disse faldt publikum sammen i sæderne. Mraz’ gennembrudssang fra 2002, ”The Remedy (I Won't Worry)”, fik gang i publikum igen, og koncerten blev på fornemste vist afrundet med hittene ”93 Million Miles” og ”I Wont Give Up”, begge fra albummet ”Love is a Four Letter Word” fra 2012.

Jason Mraz er en musikalsk håndværker, der kender sin stemme og sin guitar, og det var præcis det, der strålede lørdag aften. Han leverede en smuk, nærværende, intim koncert til 1800 mennesker. Med stående applaus kunne Mraz takke af, og publikum kan håbe på, at der ikke kommer til at gå otte år, før man endnu en gang kan opleve den mageløse Mraz.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA