x
Koncentreret psykedelisk kraftpræstation

The Flaming Lips, Store Vega, København

Koncentreret psykedelisk kraftpræstation

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Har du også ledt efter barnetroen den sidste uges tid? Det skulle dog endegyldigt være slut, hvis man sætter sin lid til mageløse Wayne Coyne og hans fantastiske orkester. For når de der bredmavede moguler med dollars på hjernen tror, at nu begynder deres fest, ja, så har vi Yoshimi, og hun har altså sort bælte i karate HA-HA...

Og vi har The Flaming Lips, der synes i den bedste form nogensinde. Eller rettere, som bare passer perfekt til et relativt lille og indrammet venue som Store Vega, for her kunne det amerikanske orkesters store udstyrsstykke af en psykedelisk rejse for alvor komme til sin ret. Som i den omtalte sang, som nærmest er synonym med orkestret, sunget af en forsanger, der kan minde om en Country Joe, men med en egen genial kantethed og charme. Og en scene med tre meter høje dukker og ballondyr, der svævende over publikum skrev navnet Copenhagen.

Lysshowet var sindssygt flot, om end kitchet og cheap på den uskyldige måde, som passer så godt til dette kiksede og skæve orkester. Som efter Yoshimi gav os en af sangene fra det spritnye album, der kom i sidste uge, og hvor enhjørninger kommer på banen, selvfølgelig med ubetalelige Coyne højt til vejrs på et gespenst, der sgu mere lignede en hest, men retteligt med hornet i panden. Man trak på smilebåndet, mens sangen banede vejen for det utrolige forløb, der fulgte.

Pompeii Am Gotterdammerung med referencerne til Richard Wagner er et af de smukkeste musikstykker, bandet har lavet overhovedet. Et nærmest Eno'sk udstyrsstykke, med angelisk kor og drive à la Pink Floyd i den psykedeliske periode. Her lettede Store Vega, mens lysshowet konstant udvikledes, når vi da ikke lige fik en regnbue oppustet over Coyne.

1999-mesterværket The Soft Bulletin var repræsenteret med fire sange på denne aften, hvor den tunge What Is The Light med den flotte symfoniske udgang ligesom på pladen blev fulgt af The Observer, med Wayne Coyne stående på midten af scenen spillende den enkelte guitarsignatur, om hvilken orkestret svøbte de flotte harmonier. Et intenst og fedt øjeblik.

Jeg er allerede blevet meget glad for Oczy Mlody, det nye album, som afsøger tungt bassede områder, så jeg nød How??, som kom til at fungere som indledning til et af aftenens højdepunkter: det var tid til at Coyne tog den berømte vandretur indeni den gennemsigtige ballon med publikums opstrakte hænder som vej. Alt i mens han og bandet gav os en vidunderlig hyldest til David Bowie med en perfekt spillet Space Oddity. Fritaget for sorgen og savnet kunne vi nu nyde nummerets genialitet og glædes over, at arven er i så storslåede hænder.

The Castle er en anden af de nye sange, som har en elektronisk underlægning med oldschool-beats og ditto synth, mens Coyne synger som en engel. Her fik vi de skødesløse basslag, der sitrede gennem Store Vega og havde et nærmest ambient-agtigt feel, som fandeme er fedt.

The W.A.N.D. var også voldsomt fedt, med det fede riff, der nærmest får The Flaming Lips til at minde om Butthole Surfers med samme tunge humor.

A Spoonful Weighs A Ton afsluttede den egentlige koncert, og modsat udgaven på The Soft Bulletin havde den i liveudgaven er herlig sprælsk råhed i det fede break, som følger på Coynes smukke sangforedrag. Det er en af de vildt smukke sange fra bandet. Løftede hænder, lukkede øjne og et publikum, hvor mange kunne sangen udenad.

Hvor vi klappede. Og stampede i gulvet. Inden det formidable orkester gik på og gav os en afklaret Do You Realize?? Denne mestersang blev den perfekte afskedssalut fra et band, der på denne aften leverede en fortættet psykedelisk rejse af den slags, som man kan leve længe på. Nu kan de bare komme, robotterne, for vi har Yoshimi og alle de andre.

Og kærlighed.

 

Sætliste:

Race For The Prize

Yoshimi Battles the Pink Robots, Pt. 1

There Should Have Been Unicorns

Pompeii AM Gotterdammerung

What Is The Light/The Observer

How??

Space Oddity

The Castle

Are You A Hypnotist

The W.A.N.D.

A Spoonful Weighs A Ton

Ekstra:

Do You Realize??

 

Bandet:

Wayne Coyne - lead vokal, guitar, keyboards, theremin

Michael Ivins - bas, keyboards, kor

Steven Drozd - trommer, guitar, keyboards, bas, kor

Derek Brown – guitar, keyboards, perkussion, kor

Jake Ingalls – keyboards, guitar

Matt Duckworth  – trommer, perkussion, keyboards

Nick Ley – perkussion, trommer, samples

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA