x
John Mayer: The Search for Everything

John Mayer
The Search for Everything

Selv svigermor må kede sig lidt undervejs

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 14.04.2017
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

John Mayer har allerede sluppet otte af albummets sange ud på to ep’er og fuldender nu albummet med de sidste fire sange. Nyhedens værdi er derfor begrænset, og hverken Wave One eller Wave Two lagde op til noget overraskende fra den umiskendeligt musikalske, men efterhånden noget tamme John Mayer. Faktisk havde hans sange det ganske godt med at udkomme et mindre format, fordi hele 12 af slagsen på en gang viser en vis stilstand hos den kælne ballademager.

The Search for Everything omfavner med få undtagelser den smørbløde stil, hvor Johns Mayers vokal falder i hak med break up-temaet på albummet og begraver sig i savn og selvmedlidenhed. Det kunne blive rigtig slemt, hvis det ikke lige var for John Mayers naturlige talent for den gode melodi og evne til at holde fast i en stilsikker musikalsk udførelse. Det får lidt bid i den småbitre In the Blood, hvor han pifter stemningen op med en god gedigen countryfeeling. I det hele taget lykkedes det ham fint at trække på countrytraditionen i disse sentimentalt anlagte sange.

På det lange træk bliver The Search For Everything dog for ensformigt og trukket alt for langt ned i tempo. Det er i den grad balladernes album, og med en enkelt festlig afstikker i den hidsigt rockfunkede Helpless kan det være svært ar holde humøret oppe hele albummet igennem. Der er trods alt lidt hjælp at hente i flere af de i kælent anlagte produktioner, der gemmer på det unikke i detaljen og overlegent guitarspil, som i den afstemte og underspillede Moving on and Getting Over. Det kunne måske være på tide.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA