x
I folkeparken med Lisa Ekdahl

Lisa Ekdahl, Main Stage, Komos Festival 2017, København

I folkeparken med Lisa Ekdahl

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Hun er stadig ikke til at stå for. Stadig samme charme, som kunne løbe om hjørner med én. Og stadig med den stærke vibration eller inspiration fra brasilianske Elis Regina, som også var så tydelig, dengang hun var på alles læber. Jeg taler om Lisa Ekdahl, der for alvor fik omdannet Kongens Have til en folkepark efter bedste svenske mønster, et Gröna Lund omkranset af egetræer i flor og en perfekt blå himmel ovenover.

Jeg var rigtigt glad for Lisas sidste album, som havde mundrette hits som Amelia, som er af den slags, hvor man bare stiger på og danser med, mens den smukke sanglinje fører dig af sted. Den kom som andet nummer der i det flimrende solskin, som var den totale modsætning til gårsdagens silende regn, hvor orkestrene måtte tage elementerne i ed, og disse gjorde sit til at holde musikken nede. Sådan er det slet ikke i dag, hvor Komos Festival ligner noget, der er kommet for at blive, lidt som et Heartland med folk-vibe, hvor rigtigt mange er mødt op og bekræfter, at arrangørerne så rigtigt i, at et publikum, der ellers måtte valfarte til Tønder, sagtens kan møde op midt i dronningens København.

Lisa Ekdahl var prinsessen her, som så mod Rosenborgs tårne og kaldte os alle sammen for "kungar och drottningar", og så ellers satte sig på guldstole, da det blev tid til en akustisk afdeling, og hun med den glimrende guitarist, Mathias Blomdahl, bragte himlen ned på jorden. Han ville spille utroligt lyrisk og afdæmpet, hvad enten det var på en smuk Telecaster, en gammel jazzguitar eller den akustiske guitar. Og han ville klæde Lisas sange på og gøre det forbilledligt.

Alligevel var det hende, der konstant var i fokus. Med den helt vidunderlige stemme, som er en helt egen signatur, hvor svensk bare er et gudesprog med sine ruller på tungen og hilsnerne til Cornelis Vreswijk og alle de andre trubadurer, der gjorde svensk visesang til noget helt specielt. Og her er Lisa fortsat en af de bedre.

Vi fik herlige ting fra den nye plade, hvor pianisten holdt masterclass i cubansk klaver, når det ikke var de fnuglette sange, der elegant blev affyret af et band, der til fulde passede til og fremhævede Lisa Ekdahls personlighed og sødme.

Og vi fik klassikere som Flyg vilda fågel, den fine titelmelodi fra det sidste album og til slut selvfølgelig Vem vet, som er en klassiker og ikke bliver dårligere af, at sangerinden på denne eftermiddag var absolut på toppen.

Jeg har fortsat et crush på Lisa. Og accepterer til fulde, at den lille fugl aldrig lader sig fange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA