x
Stani: Safe Beside Of You (All Your Love)

Stani
Safe Beside Of You (All Your Love)

Endelig en Uhørt EDM-producer, der gør tingene færdige

GAFFA

Demo-cd /
Udgivelse D. 30.11.-0001
Anmeldt af
Hansen Hansen

Jeg får hver måned ca 50 halvfærdige dance-udgivelser, så det er en fornøjelse endelig at få noget gennemarbejdet og færdigproduceret. Herboende bulgariske Stani er en producer, der tager sig tid til at gøre tingene færdigt. En sød kvindestemme med nuancer og udtryk, der både kan det episke og det skrøbelige i front. Bagved et poppet EDM track, der går uden om de helt åbenlyse fælder, men leverer et dynamisk nummer, der varierer og udvikler sig igennem hele sangen.

Målgruppen er mere radioen end det store dansegulv, og der er holdt igen med de overdrevne opbygninger og klimaks-jagten. Hooklinen kunne godt være en anelse skarpere, men sommerviben bærer den hjem, og gør det til et fint bud på et hit. Lidt bekymrende, at han har brugt otte måneder på et nummer, men det er også meget gennemarbejdet og en kontrast til alle de sammenkastede kladder, jeg ellers får. Spørgsmålet er, om han har mere i sig end det ene track. Det håber jeg, for der er ingen billige tricks, en rolig sikker hånd på kompressoren, og mixet står klart og professionelt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA