x
Chief 1: Slip

Chief 1
Slip

Vellykket og ærlig solodebut fra topproduceren og RBC-medlemmet

GAFFA

Album / Target
Udgivelse D. 21.04.2017
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Chief 1 har været igennem en afgrundsdyb depression. Et af midlerne i den hårde kamp for at komme igennem sygdommen har været musikken, og for første gang i mange år har han lavet musik til og for sig selv.

Det er imidlertid ikke noget hiphop-album, det danske rap-koryfæ har begået, selvom der rappes lidt i Din Smag og Lær Mig. Til gengæld er det et vellykket og ærligt popalbum, hvor mandens erfaring som rimsmed ikke fornægter sig. Det gør de mange år i producerstolen heller ikke, og selvom man ikke kan beskylde Chief 1 for at have verdens største sangstemme, gør det ikke noget, når man nu kan fornemme glæden og nødvendigheden i musikken.

Uden at tage noget fra kollegaerne har Slip mindst lige så meget at byde på som de seneste udspil fra danske popkonger som Lukas, Rasmus og Burhan. Ikke revolutionerende, men noget så solidt som et popalbum af den gamle skole med hjertet på rette sted og masser af gode sange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA