Masasolo: At Sixes and Sevens

Masasolo
At Sixes and Sevens

Voksenlivsgrublerier i psykedelisk skær

GAFFA

Album / Mother Russia
Udgivelse D. 27.10.2017
Anmeldt af
Jeppe Søndergaard

Dette, Masasolos debutalbum, er en sløret, halvpsykedelisk affære, der drives frem af guitarer, sirligt indhyllet i et net af omskiftelige synthesizers. De har sikkert hørt det før, men sammenligningen med Tame Impala er lige for i åbneren “Just As Real”, både i forhold til forsanger Morten Søgaards vokale udskejelser og det rytmiske skift. Sidstnævnte er et modigt greb, men når det, som her, er udført glimrende, ønsker man sig næsten, at flere gjorde det.

At Sixes and Sevens fremstår generelt velspillet og organisk. Organisk især i kraft af, at bandet synes at have fundet en originalt funderet plads i fusionen af et par genrer, der er yderst hippe i disse år. Luftigt er det også – introen i “Ordinary Day” minder apropos en smule om de franske electropionerer Air – og de få åndehuller mellem al fuzzen og synthesizerne på pladen er tiltrængte. Som i “Love Here Tonight”, hvor et akustisk klaver stille og roligt får lov at bygge stemningen op igen efter et breakdown. Tangenterne spiller overraskende godt sammen med resten af lydbilledet, måske fordi det minder mig en smule om de særegne svenske psych-rockere i Dungen.

Det overordnede lyriske tema er voksenlivets pludselige komme – og hvordan forholder man sig egentlig til noget, der engang var fjern fremtid, men nu er ubarmhjertig virkelighed? I hyggelige “Idaho” koges den psykedeliske voksenlivssuppe helt – ikke ud – men ind. Helt ind til jazz’ede guitarlicks på det vrængende gribebræt og halvfortabte linjer som: "My life is speeding up these days" og "I'm broken down blind/In a maze".

Stemningen loddes på “This Descender” hvor intensiteten sænkes med den fine melodi og det stemningsfulde, halvskæve arrangement, mens “Maybe It’s Gonna Be Fine” med sit repetitive, men udmærkede tema fornemt agerer afslutter på et album hvor titlen godt nok referer til en tilstand af forvirring over voksenlivet og meget af lyrikken ligeså, men samtidig fremstår både rimeligt gennemtænkt og med en – for musikgenren pt – uundværlig legesyge.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA