x
Editors: Violence

Editors
Violence

ANMELDELSE: Solid mørk kerne – men for meget fluff

GAFFA

Album / PIAS
Udgivelse D. 09.03.2018
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Det er tre år siden, der var nyt fra Birminghams mørke sønner, og når Tom Smith åbner albummet med Cold, kommer man i tanker om, at man har savnet dem. En synth-drevet sang, hvor Smiths fremragende vokal får lov til at folde sig ud med linjer som ”Maybe time’s the greatest healer/but baby, everything will die”, inden et skarpt guitarriff. Hallelujah (So Low) følger, med en elegant melodi, der brydes af udbrud af elektronisk larm. Guitarerne spiller stadig andenviolin hos bandet.

Desværre taber albummet momentum. Det virker, som om Editors har frygtet, at albummets sange ikke helt rakte og derfor har fyldt ekstra minutter på de ni numre. Ærgerligt, når det nu faktisk lykkedes perfekt på 2009's In This Light and on This Evening. Titelnummeret bliver trukket op over seks minutter af noget, der lyder som et Polarkreis 18-remix, og den langsomme, patosladede Counting Spooks skal have 2½ minuts formålsløs diskosynth skudt ind til sidst.

Førstesinglen Magazine er egentlig klassisk Editors, og Depeche Mode-inspirationen er stadig tydelig, men som flere andre af albummets numre savner den, at omkvædet markerer sig mere. Det bliver, som albummet overordnet, en solid, men lidt uforløst oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA