x
Saveus er hypen værd

Saveus, Train, Aarhus

Saveus er hypen værd

Anmeldt af Lise Sastakauskas | GAFFA

 

Da jeg først stiftede bekendtskab med Saveus i oktober 2015, var det med måbende underkæbe. P3 Guld kørte derudad, og der var han: Martin Hedegaard, den første vinder af den danske udgave af X Factor. Overraskelsen var stor, men forventningerne var små, for hvad var der egentlig kommet ud af X Factor, siden første sæson rullede over skærmen i 2008? Ikke meget, men det har Martin Hedegaard fået lavet om på med soloprojektet Saveus.

Og nu, lørdag aften, spiller han på aarhusianske Train til en udsolgt koncert med sit live-band, bestående af Simon McGregor på keys og synth, Kasper Krabbe på guitar, elektronisk perkussion og bas-synth og Mathias Miang på trommer. Det er kvælende varmt. Klokken 21.50, cirka ti minutter før koncertstart, er enkelte publikummer allerede begyndt at juble, skønt de eneste, der går på scenen, er backstage-crewet, som sætter vandflasker ind. Forventningens glæde mærkes som en gasballon, der kan briste når som helst.

Det gør den også, da lyset over publikum dæmpes. Et inferno af laserblå lys blinker fra scenen. Der råbes, klappes og hujes. Saveus går på scenen, klar til at gøre et forsøg på at lægge Aarhus ned.

Langsom, men sikker opbygning til frelsen

Hele gulvet hopper, og jeg må bede til, at balkonen, jeg står på, ikke styrter ned. I det højspændte lydbillede af perkussion, keys og trommer hopper og springer Martin Hedegaard, som om han var den menneskelige udgave af tigerdyret. Energien er der, både fra Saveus og publikums side, men vi skal først igennem seks numre, før aftenens hovedperson for alvor træder ud af den fysiske halvcirkel, som hans tre musikalske musketerer udgør omkring ham.

Det er med nummeret “How Did I”, at Saveus viser, hvad deres Sci-Fi-agtige gospelpop kan: nemlig løsne op i musikken selv ved at mikse genrer på kryds og tværs. Fuldblodshiphopper bliver Hedegaard dog næppe, men stykket op til nummerets rap-del får ham ud af comfortzonen og i tættere kontakt med publikum.

Saveus holder den nære kontakt til publikum lidt endnu under koncertens næste nummer, “Everchanging”. Andet ville også være mærkeligt, for publikum går AMOK – hele vejen igennem. Enkelte folder hænderne som hjerter og holder dem op mod scenen, men langt de fleste vifter taktfast med armene i vejret til den eksplosive sang om at omfavne livets forandringer. En kraftpræstation, der sjældent er set, og som lever op til hypen, Saveus har oplevet siden P3 Guld i 2015.

Når tingene går op i en højere enhed

På et sekund går vi fra hundrede til næsten nul i overgangen fra “Everchanging” til “Good Times”, og det lægger en dæmper på den ekstatiske publikumsstemning. “We let the good times roll”, synger Martin Hedegaard, men det er svært at være enig efter det markante skift. Nuvel, nummeret er godt, men spørgsmålet er, om det skulle være placeret et andet sted på sætlisten.

Tiden heler heldigvis hurtigt for Saveus, for der går ikke længe, før publikum igen rider med på gospelpoppens ekstasebølge til “Time Can Heal A Man”. Under nummeret “Himalaya”, som følger lige efter, kan jeg simpelthen ikke undgå at tænke, at folkekirken burde overveje at udskifte de tudsegamle salmebøger med et nyt repertoire a la Saveus, hvis de skal stoppe styrtblødningen af medlemmer. Hvorfor? Fordi det, Saveus gør, er, at de samler tusind publikummer til én enhed, en stemme, et håb. Det lyder måske banalt, men det virker – især i en konkurrencestatspræget tid, hvor de fleste kæmper alene.

“Hvad så, Aarhus, er I klar til sidste nummer? Vi bringer det ned nu! Kan I mærke det?” brøler Martin Hedegaard ud over et pulserende Train. Og nej, publikum er ikke helt klar på, at vi allerede er nået til sidste nummer, men de er klar på at lade det gå ned – eller rettere op i en højere enhed til den instrumentale pseudo-afskedssalut “Sanctuary”.

For da sidste beat er droppet, lyset er slukket, og Saveus ude af syne, går der knap et minut med tilbedende ovationer, før Martin Hedegaard & Co. atter går på scenen for at levere to af Saveus’ ultimative hits som ekstranumre: “Will Somebody Save Us” og “Levitate Me”. Her bliver første halvlegs tilbageholdenhed hos Martin Hedegaard gjort til skamme, da han kaster sig ud i en crowdsurfing-tur, der går ned til lydmanden og tilbage til igen. Det hele ender i en forløsende afslutning, om end optrækket med de nye numre virkede en anelse langsommeligt – og derfor lander aftenens præstation på fem stjerner.

 

Sætliste:

Intro

Erase My Mind

The Maze

Interview

Watch The World

Greatness or Madness

How Did I

Everchanging

Good Times

Ready To Die

Time Can Heal A Man

Himalaya / Sanctuary

 

Ekstra numre:

Will Somebody Save Us

Levitate Me


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA