x
Den almægtige Jared Leto

Thirty Seconds To Mars, Spektrum Arena, Oslo

Den almægtige Jared Leto

Anmeldt af Else Solheim | GAFFA

Hollywoodstjernen forstår at underholde, men det blev lidt sølle rent musikalsk, da Thirty Seconds To Mars gæstede Oslo Spektrum mandag aften.

Pigeskrig og jubel gjalder ud over halvfyldte Oslo Spektrum. Hollywoodstjernen Jared Leto og hans lillebror Shannon er tilbage i den norske hovedstad for første gang i fire år.

Midt i Spektrum er placeret en kasse, et firkantet objekt, som publikum har samlet sig omkring. Der er mennesker 360 grader rundt om genstanden, der ser ud til at være scenen. Klokken halv ni bliver salen mørkelagt. Den ene del af firkanten bliver hejst op, og man kan skimte to skikkelser gå ind. Der kommer lys ud af sprækkerne på firkanten, og man kan genkende trommerne til ”Monolith”, ingen overraskelse, eftersom det her er ”The Monolith Tour”. En melodi opbygges, og man fornemmer, man har noget stort i vente. Toppen af firkanten bliver hejst op, den har forskellige lys, og den ser ud som en UFO.

Under den svævende firkant sidder Shannon Leto bag sine trommer, og Jared Leto står i den ene ende af scenen. Tomo Miličević, Thirty Seconds To Mars tredje medlem, har taget pause fra turnéen af personlige årsager. Således er det kun Leto-brødrene, der åbner ballet med "Up In The Air".

Allerede nu står der en pige og græder ved siden af mig.

Kongen befaler

Publikum er tryllebundet af Jared Leto. Hvis han siger ”jump”, hoppes der allerede fra første nummer energisk op og ned. Salen er viklet godt omkring hans lillefinger, og det formår han at udnytte til fulde.

Under "Kings And Queens" siger han "hands up", og publikum har fluks hænderne i vejret. Planen er nok, at publikum skal synge "Ooohh" ligesom i introen til sangen. Desværre er der ikke særlig mange, der synger med.

Men Thirty Seconds To Mars har selvsagt backtrack med som backup, når publikum svigter.

Fokus på at underholde

Midt under sangen stopper de med at spille. Jared siger: "Stop playing". Ligesom trommerne stopper, og pausen virker ikke ligefrem uventet for broderen og de to backingmusikere på guitar og keys, der i øvrigt er placeret under scenen. Det er tydeligt, at Jared Leto er kommet for at underholde. Han har en rød poncho på og under den en rød kaftan. Det virker lidt cheesy, at han bruger solbriller på scenen, og det samme gælder hans Michael Jackson-associerende handsker. Han peger et par ud blandt publikum, som han lover en mindeværdig aften, og roser de mandlige publikummer for deres flotte skæg.

Jareds optræden, hans pålædning og måden, scenen er bygget op på viser, at der er fokus på underholdning. Desværre går det ud over musikken. Lidt backtrack er at forvente, men enkelte passager, hvor vokalen er det bærende element, stopper Jared med at synge og retter mikrofonen ud mod publikum. Det sker også, at han springer over de høje toner.

Dansefest på scenen

Det er ikke ægte underholdning, hvis ikke man inviterer publikum op på scenen. "Does anybody want to come up on stage and help me with this next song?", spørger Leto. Pigerne rundt om mig hopper op og ned med hænderne i vejret i håb om, at han udvælger netop dem.

De, der kommer på scenen får at vide, de skal danse. Leto er på udkig efter de bedste og de dårligste dansere blandt publikum, og der er diskostemning under "Rescue Me".

Når Jared Leto vil, så svigter han ikke. Under hele koncerten har fokus været på meget andet end musikken. "This Is War" er publikums store højdepunkt. Jubelen har aldrig været højere denne aften, og fællessangen er stabil 360 grader rundt om scenen, og ikke mindst får publikum megastore sølvfarvede balloner at lege med. Ser man bort fra effekterne som UFO’ens lysshow, dansefesten og ballonerne, så er vokalen virkelig god, når Leto for alvor lægger sig i selen. Og under "City of Angels" får man en følelse af, at sangen er lavet til store koncerter som denne.

Man får stadionfølelsen samtidig med, at det føles intimt. Måske fordi vi er så få i Spektrum. Her viser Jared Leto, at han kan mere end bare skuespil. Han har en kraftig stemme, og det er trist, han ikke brugte den mere under konserten.

You will miss me

Det er ikke overraskende, at "Rider" er en af de afsluttende sange. Gruppen vil nok give os en følelse af, at vi vil savne dem, så snart de er borte. "When I’m gone, you will miss me". Idet sangen er forbi, er vi tilbage til, at UFO’en er blevet et firkantet objekt igen.

Det varer ikke længe, før bandet kommer ind og giver første ekstranummer "Walk On Water", som er første single fra deres seneste album. UFO'en flyer igen, og salen jubler over, at det ikke er ovre endnu. Aftenen med fuldfed underholdning afsluttes med "Closer to the Edge", og selvfølgelig inviterer bandet publikum op på scenen en tredje og sidste gang.

Var det galskab, som bandet havde lovet? Nej. Var det underholdende? Ja.

Overraskende nok spillede gruppen flere sange fra This Is War end den nyligt udsendte America. De kunne have balanceret sætlisten ved tilføje til en sang eller to fra debuten, og de spillede kun én sang fra A Beautiful Lie. Men publikum elskede, hvad de fik serveret. Det var tydeligt, de blev fanget af underholdningen og lod sig styre af Jared Letos befalinger under hele koncerten.

I tillæg til lysshow, dansefest og store balloner fik vi naturligvis også konfetti ved afslutningen. Ikke ligefrem overraskende, men man kan nok heller ikke forvente andet fra en skuespiller.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA