x
Rendyrket anarki fra ulveungen, der blev en blomsterdreng

Tyler, The Creator, NorthSide, Green Stage

Rendyrket anarki fra ulveungen, der blev en blomsterdreng

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Til de blide toner fra ”Flower Boy” indtager Tyler Green Stage ene mand iført neongul sikkerhedsvest, lige så neongule shorts og en ”Golf”-T-shirt, og som en sulten ulv bevæger han sig frem og tilbage på scenen og bjæffer linjer som ”Flower boy T, nigga that's me / Rooted from the bottom, bloomed into a tree”, før han spørger publikum om, hvor han er henne, og da svaret lyder: ”Danmark”, kigger han vantro ud over folkemængden. Han konstaterer ved en hurtig håndsoprækning, at der kun er 12 med samme hudfarve som ham selv, og udbryder grinende: ”We’re outnumbered, fuck! But we can outrun ’em, look at these legs!”

Og Tylers ben, der vitterligt er lange, hopper hektisk op og ned under ”DEATHCAMP”, og ene mand udviser han mere energi end hele N.E.R.D. og deres dansere tilsammen. Energien smitter, og det i forvejen engagerede publikum, crowsurfer, danner moshpits og hopper op og ned i de mere eksplosive passager – og dem er der mange af.

Tyler veksler mellem det rolige og rendyrket anarki, og i de stille stunder ridser han godt og grundigt i lakken med både sin lyrik og sin rå stemme. Han ligger solidt på beatet og springer rundt som en Duracellkanin på speed, samtidig med at ordene flyder fra ham uden ophold. Og dualiteten i hans univers – både lyrisk og musikalsk illustreres eminent i ”IFHY” (”I fucking hate you, but I love you”), og det er uhyre effektivt.

Tyler er bedst, når han er rå, aggressiv og oppe i tempo, og man må tage sin ”problem child”-hat af for, hvor langt det lykkes ham at nå ud over scenekanten. Når han flyver hen over scenen med knæene oppe under hagen, som en prop af en rystet champagneflaske med en ”don’t give a fuck”-attitude, der til sammenligning nærmest får Liam Gallagher til at lige Keld fra Olsen Banden, er det umuligt ikke at lade sig rive med. Derudover er det i disse dage rart et opleve en rapper, der er tydelig i sin artikulation.

Det er godt gået at få publikum til at skråle med på et nummer som ”See you again”, og det er svært ikke at trække på smilebåndet, når manden, der tidligere er blevet beskyldt for homofobi rapper ” I've been kissing white boys since 2004” på ”Ain’t Got Time”.

Tyler er lige så utilregnelig og kompromisløs på en scene som på sine plader. Og heldigvis for det!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA