x
Sådan har du ikke set en koncert før

David Byrne, Roskilde Festival, Arena

Sådan har du ikke set en koncert før

Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen | GAFFA

At David Byrne er overraskelsernes mand, kommer næppe bag på mange. Som frontmand i det skelsættende Talking Heads og en farverig solokarriere har han altid leget med og udfordret de gængse standarder.

På Arena gav han da også et spektakulært show, der var meget mere end en koncert. Scenegulvet var helt tomt, og det omfangsrige orkester var alle mobile. Og de indgik i en koreograferet optræden, der nærmest var en kunstnerisk danseperformance. Jo, den gode David Byrne var opsat på at give sin optræden flere lag.

Den ofte gennempolitiske David Byrne havde kun en enkelt bemærkning til det verdenspolitiske klima, og lod os så ellers tolke på den kunstneriske iscenesættelse.

At dette uortodokse set-up skulle ske på bekostning af den musikalske optræden var på ingen måde tilfældet. Bandet var gennemmusikalsk og levede fuldt ud op til David Byrnes høje standarder, og der var masser af plads til de eminente instrumentalister.

Og musikalsk kom vi selvsagt vidt omkring i David Byrnes fantasifulde univers, hvor grundstammen er en skarp rockfunk med verdensmusikalske udflugter til Sydamerika og Afrika. Verden er muligvis stor, men er der en musiker, som kan rumme den, så er det David Byrne.

Sangene var en skønsom blanding af solomateriale og Talking Heads-klassikere, hvor sidstnævnte kom i nye og respektfulde arrangementer. At hans solomateriale ikke har helt sammen niveau som sangene fra Talking Heads viste sig tydeligt under koncerten, hvor ”This Must Be The Place” og ”Once In A Lifetime” stak ud, mens det sidst på koncerten eksploderede i en forrygende udgave af ”Burning Down The House”.

De ret dansable og fiffige sange fra seneste album American Utopia stod sig dog ganske godt med den skarpe ”I Dance Like This” og inciterende ”Everybody’s Coming To My House”.

Og David Byrne fik sat ild på huset med en yderst festlig og samtidig stramt spillet koncert, hvor det bare var en fornøjelse at høre et orkester, der kunne spille røven ud af bukserne. Og ja, så var det tilmed mere end bare en koncert, hvor kunstneren David Byrne stod markant frem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA