x
Ral .: A Fool's Errand

Ral .
A Fool's Errand

ANMELDELSE: Friske skud fortidsmelankoli

GAFFA

Album / Independent
Udgivelse D. 15.08.2018
Anmeldt af
Simon Nielsen

Jeg læste forleden Trent Reznor forklare, hvordan alt for meget ny musik er et produkt af kommentarfelterne. Hvordan musikken formes efter lytterens smag og underholdningsindustriens diskurser. Hvordan musikken mister sin kunstneriske substans for at være synkroniseret med sin samtid. Om den så er et forsøg på at fortolke fortidens succeser eller udfordre den digitale tidsalder.

Igennem nostalgitrippet og en viderefortolkning af fortidens formler, gør Ral alt andet end det, tiden lige nu forventer af dem. Igennem ætsende melankoli og omsluttende melodier, har Ral fundet noget, der længe har været forsvundet. Igennem A Fool’s Errand forener Ral to tidsaldre, der for længe siden mistede forbindelsen.

A Fool’s Errand, lyder Ral som Soundgarden. Ral lyder som Kashmir og Psyched Up Janis, længe inden David Bowie og The Raveonettes. Og alligevel skydes der lige lidt Rush og Radiohead ind i mixet, og bryder med de tungsindige lydbilleder, der udvikles i øregangene. Men hvor de fleste for tiden har det med at skrue op for det meste, har Ral skruet ned. A Fool’s Errand lyder som noget, der er indspillet i en kælder på en analog båndoptager. Og det er charmen ved det hele.

Ral er analog progressivitet, der krydser genrer på titelnummeret og trækker guitaren igennem mudderet på ”The Danish Paradox” og ”Horse Shades”. Igennem de vindblæste toner, der står i forlængelse af musikkens underspillede melankoli, bevæger lytteren sig mod bedre tider uden at miste grebet om sin samtid. For udenom alle de såkaldt rigtige virkemidler, har Ral fundet frem til noget, der længe har været forsvundet, men i en tid, hvor vi måske mangler det allermest.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA