Forrygende feministisk country-soul-furie

Tami Neilson, Tønder Festival, Telt 1

Forrygende feministisk country-soul-furie

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den canadisk opvoksede, newzealandsk bosatte sangerinde og sangskriver Tami Neilson var en af de store oplevelser på sidste års Tønder Festival, hvor hun dengang gav sin første koncert i Danmark med sin veloplagte blanding af country, soul og rock’n’roll. Nu er hun tilbage på festivalen, denne gang i et større telt, men dog med en musiker mindre i år, så lineuppen ud over hende selv består af tre personer på henholdsvis elektrisk guitar, bas og trommer. Det er dog også rigeligt til at sætte gang i en fest, hvor hovedparten af sangene går i et højt tempo, med en kortere, højenergisk guitarsolo i næsten hvert nummer, men der er også plads til inderlige ballader.

Den kraftfulde og ret dybe stemme er Neilsons helt store aktiv, og hun sender associationer til så forskellige kunstnere som countryikonet Patsy Cline – især på balladen ”One Thought of You” – og Amy Winehouse, og hendes tekstudtale er tydelig, så vi ikke går glip af, hvad sangene handler om. Mange af sangene får dog også udførlige og ganske humoristiske præsentationer. Neilson voksede op i en musikudøvende familie, ligesom eksempelvis June Carter eller for den sags skyld Michael Jackson, og en del af hendes sange er skrevet af hendes far, der døde for tre et halvt år siden. Neilsons egne numre er skrevet til blandt andet hendes mor, hendes farmor og hendes to sønner – eller rettere, den første søn, ”men jeg var for træt til at skrive en til, og de tager ikke skade af at lære at dele.”

Siden sidste års koncert har #MeToo-bølgen skyllet ind over underholdningsindustrien, og hvor Neilsons feministiske engagement ikke var så tydelig i sidste års optræden, er den det i den grad i dag. Hun fortæller blandt andet, at hun har oplevet meget sexisme i musikbranchen, men aldrig så meget, som da hun besluttede sig for at fortsætte sin musikalske karriere efter at være blevet mor. Men dagen efter, at hun var fyldt 40, vågnede hun op og konstaterede, at hun pludselig var bedøvende ligeglad med, hvad andre mente – hun nøjedes med at skrive en sang, den smittende rock’n’roller ”Stay Out of My Business”. Og nummeret ”Smokin’ Gun” med linjer som ”Skeletons rattle inside / Dark and dirty closets 'neath the Hollywood sign” tilegnes Harvey Weinstein. Sangen er et af koncertens højdepunkter, måske fordi den musikalsk adskiller sig fra resten ved at være helt afdæmpet og smådyster, nærmest som soundtracket til en gyserfilm, og der er formodentlig en del af Weinsteins ofre, der har følt sig som ufrivillige deltagere i netop en gyser. Vi får også James Brown-klassikeren ”It’s a Man’s World” med et par nyskrevne linjer om nogle kvinder, som Brown ifølge Neilson har glemt at få med.

Koncerten bliver i øvrigt, diskret i den ene side af scenen, overværet af prins Joachim og prinsesse Marie, hvor sidstnævnte forud for festivalen har ytret stor begejstring for netop Tami Neilson. De har næppe betalt for at komme ind (Marie er jo også protektor for festivalen), men hvis de havde, havde de fået valuta for pengene. Det er ikke helt, så de små hår i nakken rejser sig, men mindre kan også gøre det, og de kønspolitiske kommentarer er forfriskende, når de bliver leveret med både et smil og en sang på læben. Tami Neilson er velkommen til at score hattrick og komme tilbage igen-igen næste år.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA