Morgenmagi med enkle singer-songwriter-virkemidler

William Prince, Tønder Festival, Telt 1

Morgenmagi med enkle singer-songwriter-virkemidler

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Tønder Festival har i et år et særligt fokus på musik fra oprindelige folkeslag. Blandt repræsentanter for disse finder vi i år den canadiske sanger og sangskriver William Prince, der har rødder i First Nation-folket, som holder til i Peguis-reservatet nord for Winnipeg på Manitobas prærie. Prince giver en af Tønders tidlige koncerter, i Telt 1 lørdag klokken 10.45, men teltet er heldigvis pænt fyldt op.

William Prince indleder koncerten med at sige, at han har været uden sin bagage i tre dage, og at han optræder i lånt tøj efter at have gået ufrivilligt i shorts i dagevis og derfor er blevet en smule forkølet. Det er nu ikke noget, der har den store negative indflydelse på hans optræden. Hans dybe og bløde stemme står klart i lydbilledet, måske en anelse mere rusten end sædvanligt, men ikke så meget, at det gør noget, og han har ingen problemer med at ramme tonerne. Heller ikke, når han synger i et lidt lysere leje, som han gør i en del omkvæd. Stemmen giver i øvrigt visse associationer til et navn som sangskriverkollegaen Bill Callahan alias Smog, og det gør absolut ikke noget.

Prince er en klassisk sangskriver af den type, som kun behøver en stemme, en guitar og så nogle sange for at indfange publikum. Og det er lige præcis, hvad han gør på Tønder. Med skiftevis akkord- og fingerspil på sin akustiske guitar, lejlighedsvis rytmisk banken på guitarkassen og sange, som både tekstmæssigt og melodisk er meget velskrevne, når Prince helt ind i publikums hjerter og får dem også til at synge med gentagne gange. ”I’ve been carrying round this baggage too long” synger han i åbningsnummeret ”Leave it By the Sea”, hvilket er lidt ironisk, når han nu lige har fortalt, at han har mistet sin bagage, men i sangen skal det naturligvis forstås metaforisk. Numrene er både stemningsbeskrivelser og historiefortællinger, for eksempel ”The Carny”, inspireret af en gammel vens erfaringer med at få et sommerjob i et omrejsende tivoli. En sang af den slags, hvor man spidser ører for at høre, hvad der sker i næste sang.

William Prince kan dog også skrive smukke kærlighedssange som ”Breathless”, hvor han i omkvædet synger: ”'Cause I never heard a song sung quite like Elvis / Nothing beats the sound of the pouring rain / And there's something in your kiss / Leaves me so helpless / You leave me breathless”, mens et heftigt regnvejr meget passende netop er brudt løs, og ja, jeg havde helt glemt, hvor smukt regndråber mod en teltdug kan lyde – især når man sidder i tørvejr indenfor.

Vi får også en livsbekræftende sang til Princes toårige søn og til sidst ”The Great Wide Open”, en rørende hyldest til hans far Edward, der døde for tre år siden, og som selv var musiker, udgav tre album og lærte William at spille guitar. Det er hjertegribende, og publikum kvitterer med stående applaus. William Prince spillede også sidste år på Tønder, og han må meget gerne komme tilbage næste år. Og han spiller også på Bolero-scenen igen søndag klokken 23. Hvis du er på festivalen og missede ham lørdag, så kom endelig forbi søndag – du vil ikke fortryde det. Og ellers: tjek ham ud!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA