ANMELDELSE: Pede B møder Aarhus Jazz Orchestra – en horisontudvidende musikalsk fusion

Pede B og Aarhus Jazz Orchestra, Atlas, Aarhus

ANMELDELSE: Pede B møder Aarhus Jazz Orchestra – en horisontudvidende musikalsk fusion

Anmeldt af Sandra Sohn | GAFFA

Pede B, Aarhus Jazz Orchestra og GrimFest har denne torsdag aften inviteret de festugeglade aarhusianere indenfor til, hvad de selv omtaler ”Damarks grimmeste privatfest”.

Det er torsdag aften, og vi befinder os i VoxHalls lillebror Atlas, hvis dunkle rum sporadisk er oplyst af de klassiske farverige lampekæder, hvilket netop peger i retningen af føromtalte privatfest-stemning. Ligesom de opsatte små stakitter i træ og de gigantiske balloner, der snart skal danse hen over publikums hoveder. Koncertrummet er fra Atlas’ side forsøgt indrettet som en dagligstue; på et gulvtæppe står to velourlænestole bagved et sofabord, et landskabsmaleri fylder den ene væg, gulvlamper fylder flere hjørner, og potteplanter er spredtstående at syne. Dagligstuens hyggelys kontrasterer fint med de to grafittivægge, der henslængt står på hver sin side af scenen og meget symbolsk markerer aftenens genremæssige sammenstød: Jazz og hiphop i en sirlig svingom.

Pede B’s musik har sit ophav fra hiphoppens benhårde boksering MC's Fight Night, hvorfra Pede B har høstet hele tre vinderpokaler. I dag er han aktuel med albummet Over Askeskyen 3, hvilket koncerten særligt vil markere. Aarhus Jazz Orchestra stammer helt tilbage fra 1977 og har gennem årene samspillet med en længere række internationale solister, heriblandt Kurt Elling, John Scofield, David Sanborn, Jamie Cullum, Dee Dee Bridgewater med flere. Deres kunstneriske spændvidde er imponerende vid, og i aften rækker denne helt ud mod hiphoppens polariserende univers.

Undertegnede har ved sin entre ingen mulige forventninger til aftenens fusionering, for selvom både jazz og freestyle-rap kredser om improvisationen, er der ikke mange andre ligheder at finde. Så hvordan skal det gå, når den tredobbelte vinder af MC's Fight Night kommer i musikalsk audiens med nogle af landets bedste jazzmusikere?

Fusioneret hiphop
Efter et kampråb fra bagkulissen indtager det 18 mand store bigband stille og roligt deres pladser på den svagt oplyste scene, alt imens en indledende sample, ledet af DJ Noize, looper under en sagte hujen. Dirigenten Nikolai Bøgelund placerer sig som orkesterets eneste sortklædte i scenens højre side, hvor orkesterets besætning traditionen utro, og i dagens anledning, har iklædt sig alverdens farver og spraglerier. Mens bandet slår de første toner an, indtager Pede B og hans hypeman Lukas Underskov, også kendt som alias’et LUXXX, frontpodiet. Herfra glider aftenens første hiphop-fusion ud over scenekanten, hvor selv dirigenten rocker med hovedet og kaster forsigtige håndtegn bag sit nodestativ. De 13 blæsere farer over stepperne, mens trommerne markerer beatet under Pedes ordstrømme. Det er ikke til at komme uden om den særlige folkelige byfeststemning, der har fyldt rummet og i al sin mangfoldighed til dels kunne minde om en vejfest.

En bigbandfortolkning af hiphoppen
Pede formår hurtigt at udnytte rummet til fulde og får gennem de næste to numre ledt publikum hele 360 grader rundt om sig selv. Fra scenen springer han mod dj-pulten langs højre langside, hvorfra han selv og DJ Noize fremfører en klassisk omgang hiphop tilsat en god håndfuld scratch og håndtegn, krydret med en sprød blæser-backing fra scenen. Pede B springer herfra videre mod venstre for at indtræde endnu et podie og præsentere et gammelt nummer i helt nye klæder, ”Hva Dit Drug?” (Stadig Beskidt, 2008). Bigbandet slutter sig til Pede og fordeler sig på podiet med hænder fyldt med både alverdens slagtøj og diverse blæsere. Det bliver her tydeligt, hvorledes dette eksperiment udfolder sig som en festlig legeplads, og omkring mig frembringer det flere smil at se et ellers så klassisk orkester skeje ud. Deres formål med aftenen er mejslet i deres ansigter og i deres påklædning: De skal have det sjovt og allerhelst på festlig vis.

Fra denne ballade bryder Pede ud i aftenens første freestyle med publikums input som omdrejningspunkt. Med bigbandet i baggrunden får Pede virkelig markeret sin skarpe tunge, der skyder fra sig som en ordkanon. Herfra går det mod scenen igen, hvor vi i et velafbalanceret arrangement bevæger os gennem Pedes musiske hiphop-bagkatalog, alt sammen fremført under en stærk genfortolkning af jazzorkesteret.

To polariserende universer i en syret form for balance
Selv om bandet tydeligt fremstår som et jazzorkester, har bandet vægtet den rockede lyd her til aften. Med sin stærkt markerede trommeslager og elguitarist skal de stærke rock-undertoner vise sig at gå fint i tråd med både hiphop og dj-scratch. Dog er de klassiske jazz-elementer også vægtet i høj grad og kommer særligt til udtryk gennem de mange soloer på usædvanligt højt plan.

Bedst som man er ræd for, at bigbandet skal drukne under elektroniske dj-beats og hiphop-rappens heftige håndtegn, træder Pede B alligevel tilbage og giver plads til bigbandets talentsoloer. Pede B omtaler selv disse som hans ”frikvarterer”. Dette udviser en elegant balance imellem de to verdener, der evner at give plads til hinanden.

En horisontudvidende musikalsk kombination
Til slut skal vi ifølge Pede B ”gå helt agurk”. Og publikum står ikke stille til denne hiphop-fusionerede udgave af ”Hveps i et glas”. Dette klinger ud til ordene ”og lade være med at stresse”, der som de sidste sungne ord bliver gentaget til ukendelighed med en markeret outro af bandet, der ligefrem skriger efter jazzhænder.

Clashet mellem hiphoppens grove tekster og hudløse ærlighed over for orkesterets dynamiske og organiske instrumenter slår mig nu for alvor, da jeg skeløjet træder uden for. Det er i sandhed en horisontudvidende musikalsk kombination, der sent vil glemmes. Referencerne til franske Hocus Pocus er klare, da dette hiphopband succesfuldt bevæger sig i grænselandet mellem både hiphop, jazz, soul og funk.

Det er i al sin enkelthed ganske spændende at blive udfordret som publikum, hvilket denne aften i særdeleshed var tilfældet. De to poler gav den hver især hele armen på alle tilgængelige parametre, der udmøntede sig i en svært tilgængelig harmoni. Men på trods af denne harmoniske samklang var der desværre ingen fuld symbiose at finde imellem Pede B og Aarhuis Jazz Orchestra. Af denne trods opnåede koncerten ikke den fulde wow-effekt.

 

Sætliste

OA3

Hva Dit Drug?

Freestyle 1

Første Runde

Hun Vil Ha

Freestyle 2

Jeg Vil Gerne Glemme

Freestyle 3

De Berømte Min

Tricks

Hveps I Et Glas


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA