Medina: Grim

Medina
Grim

Lidt for pæn stædighed

GAFFA

Album / labelmade
Udgivelse D. 12.10.2018
Anmeldt af
Jens Dræby

Popsangeren Medina er en ganske robust størrelse. De færreste havde nok spået, at hendes musik skulle overleve både Ukendt Kunstner og Turboweekend. Det skyldes selvfølgelig en stædig dedikation til den pænt polerede danse-pop med en overflod af personlige pronominer. Det nye album er endnu mere stædigt på godt og ondt, men i sidste ende i en sådan grad, at Medina lader til at have lavet sit eget album. 

Både For altid og Velkommen til Medina havde større og mere holdbare hits end den nye plade har, men samtlige forrige udgivelser har til gengæld også lydt som fortids popstjerners upersonlige og retningsløse tag-selv-bord. På Grim er produktionen strømlinet og passer godt til sangtekster, der bliver nogenlunde så personlige og bitre, som Danmarks mest udskældte popdiva kan tillade sig i sit blankpolerede univers. 

Der er lånt fra Diplos og Skrillex' succesformel for Biebers rennæssance på numre som "Hold mig fast", "Det smukkeste" og "Det ku' være mig". Særligt sidstnævnte bliver afvekslende råt og grimt på den fede måde, og man fornemmer i splitsekunder Medinas egen Sasha Fierce. 

Medina er bedst, når hun løfter sig selv som på "Velkommen til Medina" og "Kun for mig". På Grim er titelnummeret en mere voksen Medina, der løfter sig selv i trods, mens højdepunktet "En af dem" kombinerer en tvetydig personlig sangtekst med et catchy beat.

Midt i albummet er der store stræk med dødvande, og Medina har lang vej at padle for at nå tilbage til storhedstiden. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA