Übercool trio med retro-fremtid

Kælan Mikla, Hotel Cecil, København

Übercool trio med retro-fremtid

Anmeldt af Ulrich Lauridsen | GAFFA

De tre unge islandske kvinder Laufey Soffia, Sólveig Matthildur-Kristjánsdóttir og Margrét Rósa Dóru-Harrysdóttir, tilsammen Kælan Mikla, gør det ikke mere kompliceret end nødvendigt.

Laufey synger/skriger/hvisker, Solveig styrer trommemaskine, effekter og synth, mens Margrét lægger en tung bund af bas, der både leder tankerne hen på tidlig The Cure og New Order.

Der står retro ud over det hele, for selvom de tre unge kvinder, som vel stadig er begyndelsen af tyverne, har deres eget udtryk med en lydkombination, hvor de har formået at bringe energien fra deres tidlige, mere traditionelle punk med ind i et mere elektronisk univers, er der ingen tvivl om, at de tidlige 80’ere har inspireret i denne udvikling. Det er post-punk af den koldeste, mest dystre og desperate slags.

På scenen træder de tre islændinge ind iklædt hjemmelavede kjoler og sætter en stram ramme for deres optræden. Efter en instrumental intro lægger de ud med "Nornalagid" fra deres nye album Nótt eftir nótt, der udkom i november 2018, og man fornemmer med det samme, at de på trods af deres unge alder allerede er et rutineret live-band. Lyden, der begynder med at være alt for lav, afstemmes hurtigt, og allerede fra andet nummer er der intet, som forstyrrer oplevelsen af disse tre supercool og koncentrerede og intense musikere.

Mens Solveig og Margrét går i et med deres instrumenter, bevæger Laufey sig frem og tilbage på scenen og går til mikrofonen med små slangehug uanset om det er for at hviske, synge eller skrige sine islandske sange ud til publikum. Ordene forstår jeg ikke, men stemningen er der ikke noget at tage fejl af. Der er raseri, desperation og modløshed. Det bliver ikke til mere end 50 minutter denne gang, men det betyder mindre, når eliksiren er så koncentreret og god.

Kælan Mikla har førhen optrådt på små steder som fx Drone i København, men med albummet Nótt eftir nótt har de taget et skridt opad og væk fra at være et undergrundsband, og denne næsten-perfekte koncert med dette næsten-perfekte band vidner om, at fremtiden også tilhører dem, der kigger tilbage.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA