x
Posty ramte plet i Royal Arena

Post Malone, Royal Arena, København

Posty ramte plet i Royal Arena

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Er der en kunstner, som har formået at opsummere og indkapsle, hvad det vil sige at være rockstar anno 2019, må det siges at være Post Malone. Som posterboy for en hedonistisk og substansindhyllet tilværelse har Malone, som bærer det borgerlige navn Austin Richard Post, gået sin sejrsgang siden 2015, hvor gennembrudshittet “White Iverson” blev lidt af en internetsensation. Dengang fik Malone global following nærmest natten over med sin kompromisløse slackerattitude. Herhjemme er han gradvist gradueret fra at spille på Rust i 2015 til sommerens Smukfest og altså lørdag aften i Royal Arena, hvor han for første gang headlinede en arenakoncert her i Dannevang.

Post Malone har stablet noget af en kometkarriere på benene, med sin tidstypiske musik og sympatiske, lettere goofy og ganske elskværdige persona. På en streng diæt, bestående af Bud Light og cigaretter, forener han traptunge bangers og druggede og wavy ballader, hvori han fusionerer Soundcloud-rappens melodiøse flows og tema med et mere rocket, organisk udtryk. Inspirationerne tæller alt fra Bob Dylan og Notorious B.I.G. til Nirvana og 50 Cent. Med sine skøre ansigtstatoveringer, lettere usoignerede udseende og udprægede laid back attitude er han forbilledet for en generation af millennials, som kan relatere til teksterne om hjertesorger, narkotikaeskapaderne og følelsen af at være indadvendt og udadreagerende på samme tid.

På sin Europatour får Malone selskab af de stilmæssigt nært beslægtede rappere Tyla Yahweh og Roddy Ricch til at agere support. Begge gjorde god figur i Royal Arena og evnede at få gang i mængde, selvom der ingen tvivl var om, at den fremmødte, unge crowd mest ventede på at se Posty gøre sin entré. Og 21:45, knap fire timer efter dørene var åbnet, troppede stjernefrøet op, til lyden af “Broken Whiskey Glass”. En tydelig forløsning kunne føles fra det jublende publikum, da andensinglen og trapballaden “Too Young” fra debutalbummet Stoney guidede os ind i en time og tyve minutters hitlistebaskere og fanfavoritter.

Alene på scenen og i ternet suit viste giraffen sig første gang, da storskærmene bag scenen blændede op for den 23-årige amerikaner til lyden af megahittet “Better Now”. På egen hånd fulgte han generelt den sikre rute, men både fyrværkeri, flammekastere og en masse forskellig lyssætning bidrog undervejs til en mere helstøbt koncertoplevelse end den, vi fik tilbage ved sommerens Smukfest. Derudover var Malones vokal væsentligt mindre medtaget, end det var tilfældet i Bøgeskoven, hvorfor både de rowdy passager og de mere skrøbelige sange blev leveret med lige stor præcision. Derudover var der ingen tvivl om, at Malone havde fået mere end blot en enkelt Bud Light under vesten, da han fra fire kameravinkler akavet svingede hofterne under omkvædet på “No Option”.

For han var der for to ting: To kick ass and get drunk while we’re doing it. Der var ingen tvivl om, at en lørdag aften lige efter payday var det perfekte tidspunkt at udføre denne plan. Eksempelvis tændte den notoriske storryger en blå Camel før “Up There”, alt imens han informerede publikum om, hvor ligeglad han var med de flere tusinde kroner i bøde stedet nu ville pålægge ham, og at alle i crowden, der følte for det burde gøre det samme, stik imod Royal Arenas strikse rygepolitik.

Det var desuden en stor gevinst, at vi – noget atypisk for nutidens hiphop-koncerter – fik fulde versioner af alle sangene.”Rockstar” blev spillet i fuld længde med 21 Savages vers, og i nummerets outro blev der ligesom på Smuk smadret en guitar til stor jubel fra publikum. Ligeledes fik vi Swae Lees vers på Postys seneste udspil, det nærmest lalleglade pophit "Sunflower", fra Spiderman: Into the Spider-Verse, og der var ingen tvivl om, at lige denne sang faldt i god jord. For det veloplagte publikum var også med til at gøre det til en god koncertoplevelse. Et af de absolutte højdepunkter på en teknisk flot koncert kom i form af gennembrudshittet “White Iverson”, hvor de 16.000 fremmødte tilskuere kunne levere en fejlfri recitering af omkvædets saucing, swagging og balling.

Før han lukkede det 20 numre lange show af med “Congratulations”, formanede den lige dele alkohol- og følelsespåvirkede superstjerne, at han var både glad og taknemmelig for kærligheden og støtten. Med ordene You can do whatever the fuck you want, and nobody can tell you shit rundede en af tidens mest ombejlede kunstnere en solid præstation af på landets største scene. Altså, hvis man da ser bort fra Orange Scene, selvfølgelig. Roskilde, we’re looking at you

 

Sætliste

Broken Whiskey Glass

Too Young

Over Now

Better Now

No Option

Sugar Wraith

Candy Paint

Wow

Psycho

Blame It on Me

Paranoid

I Fall Apart

Up There

Stay

Leave

Go Flex

White Iverson

Sunflower

rockstar

Congratulations


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA