Pernille Rosendahl: The Hurt

Pernille Rosendahl
The Hurt

Store, lavmælte sange, der stikker i hjertet

GAFFA

EP / The Orchard
Udgivelse D. 29.03.2019
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det virker nærmest bevidst, at Pernille Rosendahl de senere år har forsøgt at gå lidt under radaren musikalsk. Hendes debutudgivelse som solist Dark Bird fra 2016 udkom i nærmest ubemærkethed og lod sig langsomt finde sit publikum. Og med ep'en The Hurt fortsætter hun ad det dæmpede musikalske spor, som der blev lagt på Dark Bird, og giver en klar retning for solisten Pernille Rosendahl.

Med The Hurt er Pernille Rosendahl tydeligvis i en personlig og musikalsk opbygningsproces. Sårbarheden udspilles fuldt ud i de let dystre, men altid iltgivende sange. Det er minimalistiske tegnede melodier, der får krop og udtryk gennem prunkløse basgange og fartgivende synthflader. Musikalsk kaster Pernille Rosendahl her et anker tilbage til Swan Lee og inspirationen fra den britiske postpunkscene.

Det er lavmælt og stikkende i ”In The Middle of The End of Times”, mens hun åbner flot op for sluserne i den dramatisk anlagte ”The Hurt”.

Som sanger viser hun sig atter som en af vores mest begavede og dristige vokalister. Hendes stemme er personen Pernille Rosendahl. Her er altid noget på spil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA