x
Nilüfer Yanya: Miss Universe

Nilüfer Yanya
Miss Universe

En befriende, original debut i en håbløs retro-tid

GAFFA

Album / ATO Records
Udgivelse D. 22.03.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Det er en decideret befriende oplevelse at sætte den 23 år gamle brite Nilüfer Yanyas debut Miss Universe på efter en stigende, anmeldermæssig frustration over en tendens til ”retro for retroens skyld” hos nutidens unge indie-kunstnere. Yanyas baggrund i London er præget af hendes fars tyrkiske ophav, hendes mors klassiske baggrund og hendes egen interesse i 90’ernes guitar-rock, hvilket giver sangene på Miss Universe en utrolig, omskiftelig musikalitet, mens den rent faktisk formår at kigge ud i fremtiden. Der hersker en stor stilforvirring, som samtidig virker til at være en stilsikkerhed. Derfor må man konkludere, at vi simpelthen har at gøre med en kunstner, der har sin egen stil, hvilket alligevel er noget af en bedrift i 2019.

Det mest bemærkelsesværdige ved pladen er i virkeligheden nok Yanyas meget modne, dybe stemme, der øjeblikkeligt vinder på første strofe af ”In Your Head” og på intet tidspunkt når at blive belastende, eller anonym. Tværtimod tilføjes hendes stemme mere personlighed i løbet af pladen, når stilen går fra det mere rockede til en sær, elektronisk plasticsoul halvt inde på pladen, hvor de elektroniske virkemidler giver sangerinden lov til at lege med udtrykket i sin stemme. At Yanya samtidig spænder over poleret Pixies (”Paralyzed”) til ren electroclash (”Tears”), uden på noget tidspunkt at miste sig selv i sovsen, er kun et plus. Pladens 17 skæringer bringer spilletiden op på 53 minuter, og der er måske lige lovlig mange sange med, som med fordel kunne været trukket fra. På den anden side giver det også en alsidig introduktion til sangerindens univers, og hele herligheden holdes sammen af små spoken word-vignetter, der beskriver samtidens upersonlige selvhjælpsdepression. Samtidig skal pladens afslutter ”Heavyweight Champion of the Year” nævnes for sonisk at befinde sig et sted, hvor den laver en sløjfe på hele pladen. Mesterligt træk!

Alt i alt er Miss Universe muligvis en anelse for lang, men det er imponerende at høre en sangerinde, der er inspireret af alt fra Fiona Apple til Yazoo, Talking Heads, Elizabeth Fraser (Cocteau Twins) og nutidig pop og alligevel ender med at lyde fuldstændig som sig selv. Det her er et af årets mest udtryksfyldte debuter – og måske også en af de bedste!

 




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA