x
Rejsende i melankoli og drømme

Tiny Ruins, Ideal Bar, København

Rejsende i melankoli og drømme

Anmeldt af Jens Bager Vang | GAFFA

Det er en særdeles god idé at få set Hollie Fullbrooks Tiny Ruins netop nu. Med lovord fra alle store musikmedier og en lyd og stil, der efterhånden er helt perfekt og færdig, kan man godt forestille sig, at bandet fra New Zealand på et tidspunkt rykker op i en anden kommerciel liga, hvor den intime koncertoplevelse vil blive sjælden. Det sker for flere og flere bands fra hjemlandet og nabolandet Australien i øjeblikket. På denne turne er det dog stadig mindre spillesteder i Europa, de besøger, og det er således også beskedne Ideal Bar, der lægger rammer til deres første besøg i Danmark. Heldigvis har mange luret, at Tiny Ruins er i gang med noget stort og er derfor mødt op denne aften og fylder rummet godt ud.

Efter Mads Fiskers i øvrigt glimrende opvarmning med sin groovy folkpop går Tiny Ruins på scenen uden større fanfare. Fullbrook og band ligner ikke ligefrem stjerner, hverken i udseende eller attitude, men kompenserer med rigeligt af indlevelse i musikken. De lægger ud med ”Holograms” fra årets stærke og stemningsmættede udgivelse Olympic Girls, og resten af sætlisten er for det meste også hentet fra dette album. Imponerende nok lykkes det de fire musikere at genskabe albummets særegne atmosfære.

Arrangementerne er til koncerten ligeså eventyrlystne og fyldige som på indspilningerne. Det skyldes især guitarist Tom Healy, der har en særegen sans for at skabe den helt rigtige stemning til Hollie Fullbrooks sange – også i livesammenhæng. Fra hans guitar er der underbyggende toner, der markerer melodilinjerne og lange passager af lyd, der lyder som alt fra et tomt bombekrater til en levende jungle. Alt sammen kreeret med hans Fender Jazzmaster.

Ellers er sangerinde og sangskriver Hollie Fullbrook aftenens midtpunkt, og hun får fortalt om sit særlige forhold til Danmark og de små historier i sangene. Hendes indlevelse afspejler sig ikke i et ekstrovert ydre, men kan mærkes i måden, hun fremfører de smukke sange og skaber kontakten med publikum. Historiefortællingerne har et litterært snit, som f.eks. når jegpersonen i ”School of Design” bryder ind i den tomme skole og filosoferer over al tings geometri og skønhed. Disse historier får vinger på denne aften, hvor rummet og lyden danner den perfekte ramme.

Den lidt ældre sang ”Straw Into Gold” spinder på fornem vis koncertens afslutning og er en perfekt afrunding på en aften, hvor de stærke sange og især et band, der netop nu topper, var en oplevelse.

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA