x
øjeRum: Nattesne

øjeRum
Nattesne

ANMELDELSE: Mørk lyddigtning og uhyggelig intimitet

GAFFA

Album / Eilean Records
Udgivelse D. 03.03.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Advarsel: Hvis du skal i sommerhus med din highfivende dude-vennegruppe og kitesurfe og drikke Mokai, så er det her ikke pladen, du skal have med i bilradioen!

Bag enmandsprojektet øjeRum står danske Paw Grabowski, og han har, uden nogen rigtigt har bemærket det, udgivet en lang række udgivelser under navnet. Musikken er oftest svært tilgængelig ambient, dybt melankolsk og præget af svingende lydkvalitet, hvor lo-fi æstetikken løber over ende. Dette fik mig til at placere hans album Sne på min top 5 over danske plader i 2018, da GAFFA skulle lave sine årslister. Jeg har siden fundet ud af, at pladen udkom i 2016. Min fejl!

Jeg har denne gang forsikret mig om, at det nyeste album Nattesne, er udgivet i år – og det lader til at være tilfældet. Det er ellers svært helt at finde ud af, da øjeRums primære holdeplads er Bandcamp. De fleste udgivelser er også udgivet i eget navn, gerne på CD-R eller kassettebånd, der tit og oftest også indeholder et fysisk aspekt, som glider over i andre kunstformer. Her er det dog musikken, der skal stå for sig selv, men vi kan blive enige om, at øjeRum er langt fra mainstream og befinder sig i den aller dybeste undergrund.

Det er dog ærgerligt, for der er et eller andet i Grabowskis lydeksperimenter og brug af svigtende lydkvalitet, der rammer mig totalt i hjertekulen. Musikken emmer af en dyb, dyster, nordisk melankoli, og det er på trods af en meget sparsom instrumentering, som oftest er på nippet til ikke-eksistens. Lyden besidder en knugende, intim uhygge, som kun kan findes i nordisk ambient.

At skille numrene (alle betitlede med kryptiske romer-tal) kan forekomme svært, da meget af musikken er præget af syrede, sfæriske bølger af ugenkendelig lyd. Kun på den isnende ”V” dukker sangerinden Siri Anna Flensburg op med et karakteristisk vokalarbejde, der står i organisk kontrast til de tunge ambientflader, samt et enkelt overdubbet klaver. På ”XIV” tweakes en harpe i så høj grad, at det lyder som et døende urværk. Grabowski får virkelig udnyttet stemningen i det aflukkede rums ambiens og de kuldslåede nattetimers alenetid. Det er, mine damer og herrer, rent ud sagt pisse smukt, skide rørende og virkelig vedkommende. 

Gentagelsens kedsommelighed fremkommer dog ind i mellem i slutningen af pladen – måske fordi Grabowski har indskrænket lydkilderne til ustemt klaver, harpe og trædeorgel. Især det sidstnævnte tweakes i høj så grad, at det lyder som grædende spøgelser (især ”III” og ”XI”). Denne fantastiske lyd bliver måske lidt for repeterende i længden, i så høj grad at det er svært at kende visse skæringer fra hinanden, og det kommer til for alvor til kort på den ni minutter lange afslutter "XV". Men det laver dog ikke om på, at øjeRum er en af de mest interessante, eksperimenterende projekter herhjemme, og at stemningen på Nattesne beviser, hvorfor ambient stadig er en genre, der rummer store oplevelser.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA