x
Imponerende debutkoncert med internationalt potentiale

Wiinston, Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Lille Scene, Aarhus

Imponerende debutkoncert med internationalt potentiale

Anmeldt af Line Kaspersen | GAFFA

Københavnske Wiinston, bestående af de to kammerater, sangeren Daniel Richards og produceren Alfred Thomas, havde denne fredag eftermiddag taget turen over Storebælt og aflagt Spot Festival et visit. Duoen, som betræder flere genremæssige tangenter – pop, r&b og hiphop – udgav i oktober 2018 deres debutalbum Midnight Rocket, hvis flere singler allerede har rundet en million afspilninger på Spotify og skabt rosende omtale i flere internationale medier. 

”Fuck, det er vildt det her”
Da Wiinston bliver præsenteret på Club Stage i Congress Center, bliver der meddelt, at det er duoens debutkoncert – noget, som er ufattelig svært at begribe 30 minutter senere. Få sekunder efter træder den charmerende og karismatiske sanger Daniel Richards op på scenen, mens produceren og guitaristen er placeret en anelse i baggrunden. Club-stemningen spreder sig straks blandt det unge publikum, og allerede efter første nummer råber frontmanden ekstatisk – ”Fuck, det er vildt det her!” – en sætning, som jævnlig går igen de næste 25 minutter. Efterfølgende bliver publikum budt på lækre og velproducerede beats, som uden tvivl viser, at Wiinston har noget interessant at byde på med international karakter. 

”I er fucking nice, en fucking fed oplevelse. Vi har aldrig prøvet det her før” råber Daniel Richards yderst glædesfyldt og taknemligt ud mod publikum. Selvom duoen ikke har stået på scenen før, har de allerede nogle markante hits med sig i bagagen herunder den forførende og sensuelle ”Mio”, som vækker stor begejstring og genkendelse blandt publikum. 

Herefter fortæller duoen, at de i øjeblikket arbejder på et nyt album, hvor de eksperimenterer med både funk, country og r&b, som de efterfølgende giver en smagsprøve på. Under dette mindre energifyldte track bliver det helt tydeligt, hvilken imponerende og drømmende vokal Daniel Richards besidder, og som han formår at have fuld kontrol over under denne debutkoncert. Herefter finder duoen igen club-stemningen frem med det groovy-nummer ”Angelina”, hvor jeg overhører en ung kvinde med ryggen til mig sige ”Det her bliver man helt glad af” – og hun har ret, humøret er ganske højt blandt publikum. 

X Factor-instrumentet vækker stor begejstring
Afslutningsvis hiver Daniel Richards en ukulele frem og fortæller jokende, at det er "X Factor-instrumentet", som de håbefulde teenagere optræder med inden de ryger ud. På trods af at de festlige beats bliver skrottet til fordel for ukulelen, har duoen fortsat publikum i deres hule hånd, et publikum som klapper i takt til rytmen, der atter får det store smil frem hos frontmanden, som må afbryde afslutningsnummeret med ordene ”Jeg kan ikke mere” og henviser til publikums store engagement og jublen, der tager pusten fra ham – en oprigtig taknemmelighed, som sjældent ses.  

Det er en aften, hvor intet synes at kunne slå Wiinston ud, om det så er club-vibes, ukulele, countryfornemmelser eller noget helt fjerde. Skal man dog nævne et lille kritikpunkt er det, at duoen fortsat mangler at fastsætte deres helt egen lyd og stilart, som for alvor vil skille dem ud fra mængden – og først der kan jeg give Wiinston den sidste og sjette stjerne. Men jeg skyder glædeligt fem flotte stjerner efter duoen, og som skrevet indledningsvis er det næsten ikke til at tro, at dette var deres debutkoncert – noget, som jeg måtte dobbelt-tjekke på Google efterfølgende, men den er skam god nok!

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA