x
Whose world is this?

Nas, NorthSide, Green Stage

Whose world is this?

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Nas er manden, der om nogen var med til at sætte New York-rappen på kortet i sin tid. Utvivlsomt blandt de, hvis ikke den, største af sin generation, og en rapper med et bagkatalog, som siger spar to. Siden debutalbummet fra 1994, det legendariske “Illmatic”, har Nasir Jones med sine 12 studiealbum været en definerende skikkelse for East coast-rappen og en af forfædrene for mange af nutidens rappere, som sværger til den mere klassiske, tekniske man and a mic-tilgang til rappen. Netop derfor var det til stor forundring for mange, især landets hiphop-interesserede, at Queensbridge-rapperen blev booket til årets Northside Festival som subliner, og det endda med en ret tidlig tid i programmet, nemlig 17:45 på Green Stage.

Sidst Nas var forbi Danmark, var i 2017, hvor han spillede et højenergisk og tætpakket show på Orange Scene. Her snublede klassikerne nærmest over hinanden i forkortede udgaver, og med en time sat af i den aarhusianske fredagssol var stemningen ligesom sat til en koncert af lignende kaliber.

Til lyden af “Get Down”, akkompagneret af dj og trommeslager/percussionist trådte han ind. Iført det obligatoriske hiphopjoggingsæt i mørke farver, hvid T-shirt og tilsvarende sneakers begav han sig, med lidt hjælp fra publikum og backup-rapper/percussionist, udi de maleriske beskrivelser af livet i Queensbridge, op gennem karrierens spæde år. Og selvom profetien om det komprimerede sæt til dels blev bekræftet, var det showet igennem en Nas, som både havde ting der skulle nås, men også tid til at være her. Om det var med jokes om kassettebånd (“How many of you have owned a cassette tape?! It goes in a thing called a radio”), scratch fra dj’en over Beethoven før det Für Elise-samplede “I Can”, eller da han imiterede, at mikrofonen var en violin, var det en tilstedeværende Nas Escobar med et glimt i øjet, vi fik fornøjelsen af.

Valget mellem på den ene hånd at spille alle numre i fuld længde, og dermed undvære andre på sætlisten, og på den anden at gøre som Nas og de fleste andre rappers med et velvoksent bagkatalog, er en evig diskussion. De fleste MCs vil gerne spille både de gamle crowdpleasere og deres nyere materiale. Selvom sekvenser som den, hvor vi bliver bombet med “The World Is Yours”, “NY State of Mind”, “Life’s A Bitch” og “Halftime” i træk, kan virke overvældende, er de med til at holde stemningen intakt og publikum på tæerne. Det fede i denne situation var netop, at Nas havde tid til at stoppe, tørre sveden af panden og tale lidt til de begejstrede fans de steder hvor det var nødvendigt, frem for at fortsætte i et mekanisk, upersonligt tempo. Med 45 år på bagen og mere end et halvt liv i branchen afkræver det alligevel en vis mængde respekt.

Og altså, så kan han rappe. Han kan virkelig stadig rappe. Bevares, enkelte steder smuttede en linje, men det er også nogle ret kompakte bars, rapveteranen har at arbejde med. “The World Is Yours”, “Hate Me Now”, “If I Ruled The World” og den nyere “Adam and Eve” stod rent teknisk tilbage som højdepunkterne, omend niveauet blev holdt på de fleste af numrene. Måske kunne man have ønsket sig lidt mere af koncertens opbygning, for selvom “Verbal Intercourse” er et fedt nummer og “Cops Shot The Kid” rummer et vigtigt budskab, kunne nogle af de helt store hiphop evergreens fra første halvdel af showet godt været spredt lidt mere ud. Til gengæld virkede det fint, at Nas tog lidt af luften ud af den klassiske hiphopkoncert ved at rappe afslutnignsnummeret “One Mic” siddende. Det gav en anden, mere følsom nerve end den, som havde kendetegnet resten af showet.

Helhedsindtrykket, vi blev efterladt med var i hvert fald af en rapper, som stadig har håndværket i orden og lyst til det, han laver, og så længe det er sådan, håber jeg ikke, jeg har set mit sidste Nas-show.

 

Sætliste

Get Down

The Message

Street Dreams/Sweet Dreams (Eurythmics-cover)

Got Urself A Gun

The World Is Yours

NY State of Mind

Life’s A Bitch

Halftime

Adam and Eve

I Can

Nas Is Like

If I Ruled The World

Hate Me Now

Live At The Barbeque (Main Source-cover)

It Ain’t Hard To Tell

No Ideas Original/ Memory Lane/ Verbal Intercourse (medley)

Cops Shot the Kid

Made You Look

One Mic


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA