x
En kvinde, en laptop og et enormt potentiale

Lydmor, Red Stage, Northside Festival

En kvinde, en laptop og et enormt potentiale

Anmeldt af Andrea Washuus Bundgaard | GAFFA

Otte aflange spejle med lysstofrør på bagsiden pryder scenen sammen med fire sølv-scenetæpper blafrende i vinden. Scenen er sat, og foran alt dette står det rigtige lir: tre mikrofoner indstillet i forskellige effekter, midi-key og den laptop, der dominerer det sporadiske line-up. Det er anden gang, Lydmor, med det borgerlige navn Jenny Rossander, gæster NorthSide. Sidst var det på et afbud, men på denne eftermiddag er scenen helt og holdent dedikeret til hende alene. Og det er hun: alene, klædt på i gule og turkise nuancer.

Koncerten er centreret om det seneste album I Told You I’d Tell Them Our Stories, der bærer fortællinger fra hendes halve år i Shanghai; om byens magi og mødet med fremmede. Her er Rossanders stemme ikke det stærkeste element. Det er derimod hendes imponerende indlevelse og de små, fine detaljer, sangene gemmer på, men som desværre delvist drukner i backingtrack og ærgerlige forsøg på at overpensle de små særpræg med for store strøg. Placeringen af set-uppet har ligeledes den bagside, at Rossander meget af tiden vender ryggen til hele venstre del af publikum, hvilket blokerer for det nærvær, der ellers stråler ud af hendes fastholdende, sultne blik.

Excentrisk og hamrende musikalsk

Rossander virker skæv, excentrisk og ekstremt elskværdig, som da hun under ”Dim” – en personlig favorit – får fyldt hvidvin i glasset, som hun syngende danser rundt med i hånden. Eller som da hun leger på kanten, bogstaveligt talt, og snubler ned i crowden for at blive hængende i centrum af den rundkreds, der samler sig omkring hende. Midtvejs i koncerten præsenteres en splinterny sang med den noget kontroversielle titel ”LCD Heart” til stor begejstring for hovedpersonen selv lige såvel som det velmødte publikum.

Svøbt i vocoder og knitrende elementer sparker Rossander et feministisk statement i gennem med teksten ”Guys get away with so much bullshit in art”, leveret med et stort smil og en ditto selvsikkerhed, der når ud til selv de bagerste rækker. Tidspunktet for koncerten er da ikke helt ideel – men det er vel festivalkoncerternes præmis. Det stråler langt væk, at den begejstrede crowd ville have ønsket et senere tidspunkt, så de hårde beats og pulserende rytmer kunne have buldret i takt med nattens frembrud. Særligt det techno-inspirerede club-hit ”Claudia” havde klædt de sene aftentimer med sin intense magi, der i stedet lander lidt fladt blandt publikums slatne, tømmermænds-ramte lemmer.

Showet slutter med den rørende kærlighedshymne ”I Love You”, der kun understreger Lydmors udtryk som personligt, åndeligt og hamrende musikalsk. På bare tre kvarter nåede Danmarks spirende popstjerne i gennem hele følelsesspektret og efterlod et feststemt og bestemt begejstret festivalpublikum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA