Bidsk veteran indtog NorthSide

L.O.C., Blue Stage, NorthSide

Bidsk veteran indtog NorthSide

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Efter Gnags havde lagt pladsen ned halvanden time forinden er det blevet tid til, at endnu en eksilaarhusianer skal indtage Blue Stage. Denne gang lægges der ud med anderlede dystre toner, når L.O.C. starter koncerten med ildevarslende ”Martyrium” og rapper over et tungt murrende beat. Han har ild i blikket, og hver stavelse spyttes arrigt hvæsende ud over publikum i skærende kontrast til solskinnet.

Nej, han er ikke kommet for at gøre noget halvt, den gode Liam O’ Connor, og koncerten igennem dirrigerer han en dualistisk seance, hvor han hver gang, tingene bliver lidt for festlige og publikums smil bliver lidt for brede, har tilrettelagt det sådan, at et af de mere tunge numre afbryder festen. Det er effektivt og elegant, hvordan han både kan starte en fest og give os ondt i maven.

Michel Svane og Daniel Davidsen på henholdsvis trommer og guitar lægger en solid bund på numrene, og ”Momentet” og ”Frøken Escobar” får hænderne i vejret på publikum, der sætter i med fællessangen.

Liam minder os om, at han rent faktisk optrådte til den allerførste udgave af NorthSide ”dengang den lå ude på Tangkrogen”, før han skræmmer solen hen bag en enlig sky med en kulsort ”Hvorfor vil du ikk’” og kommer med et melankolsk tilbageblik i ”Ti Fod Høj”, hvor særligt versene står stærkt.

Det var egentlig meningen, at et nyt L.O.C.-album skulle have set dagens lys tilbage i oktober sidste år, siden hed udgivelsesdatoen april i år, men pladen er endnu ikke færdig. Dog får vi et par smagsprøver her i aften, hvor særligt en klaverbåren ballade med linjen ”du ka’ fikse dit fjæs, men du får stadig grimme børn” lover godt for, hvad der tyder på at blive et spændende og eksperimenterende nyt udspil.

Marwan kommer på scenen og giver koncerten et ekstra los i røven med højspændte vers på sine egne ”Regel Nr. 1” og ”Århus V Veteran”. De to rappere klæder hinanden godt og er i det hele taget mere rock 'n’ roll end meget andet på festivalplakaten i år. Diktionen er stærk og tydelig, ligesom sangenes kvalitet matcher hovedpersonens karisma og personlighed.

Vi får lyst til at gøre noget dumt, saluterer den moderne marquis og holder den dekadente balance, før ”Ung for evigt” får ribbenene til at blafre og ”Helt min egen” endnu engang sætter gang i fællessangen. ”Drik din hjerne ud” og ”Undskyld” lukker en sammensat seance, hvor L.O.C. ikke har været bange for diabolsk smilende at tage os rundt i manegen og en tur ind i sindets mørkere krinkelkroge, mens vi fester og klapper i takt til musikken. Eminent og effektivt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA