Fin tur i house-biografen

The Blaze, NorthSide, Red Stage

Fin tur i house-biografen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er sidste koncert på NorthSide og dermed sidste chance for at feste igennem, her lørdag nat. Det kan man gøre med enten Suspekt på Bluge Stage eller den franske elektro/house-duo The Blaze på den mindre Red Stage. Denne skribent har valgt sidstnævnte model, og det har ganske mange andre også, og The Blaze har da også markeret sig pænt gennem det sidste år. De spillede således på Roskilde Festivals Apollo-scene i 2018, udgav debutalbummet Dancehall i efteråret, optrådte i et udsolgt Store Vega dette forår, og nu er de tilbage i landet.

To skråtstillede videoskærme møder publikum, og mens det instrumentale åbningsnummer bygger gradvist op, vises en stemningsfuld videofilm en tændstik, der bliver tændt. The Blazes medlemmer, fætrene Guillaume og Jonathan Alric, er også videoskabere, og deres videoer er en særdeles vigtig del af deres shows. De to skærme glider dog ud til siden i det efterfølgende nummer, "Sparks & Ashes", og afslører de to Blaze-medlemmer stående med deres teknologiske isenkram midt på scenen. De bliver oplyst bagfra og fremstår derfor som silhuetter, og det er yderst effektivt, mens videoerne viser nøgne træer. For hver ny sang får vi en ny video, og på et tidspunkt ser vi eksempelvis en brændende bil på storskærmen, senere en mand, der rækker hænderne mod hilmen, senere igen en grøn og frodig skov. Og man må sige, at billeder og musik går op i en højere, særdeles stemningsmættet enhed.

De to musikere synger skiftevis leadvokal, dog kun én leadvokalist i hver sang, og deres stemmer er nedpitchede og lyder dermed en smule robotagtige – på en anden vis end vocoder eller AutoTune, en mere hyppig måde at forvrænge vokaler på. Er der ikke ligefrem tale om skønsang, fungerer det dog godt sammen med musikken. Arven fra franske house-koryfæer som Daft Punk og Justice (begge også duoer) er naturligvis til at tage at føle på, og numrene minder en del om hinanden, men de er ganske effektive. Derudover giver de mange klaverakkorder eksempelvis i "Juvenile" et meget melodiøst udtryk, også selvom de lader til at blive afviklet som backtracks. Der ser i hvert fald ikke ud til at blive spillet meget på tangenter oppe på scenen.

Der er god mulighed for at danse undervejs, så det gør en stor del af publikum. Da koncerten efter en time lakker mod enden, glider skærmene atter langsomt ind foran de to Blaze-medlemmer, mens rulletekster viser credits for det, vi lige har set, som om vi har været i biografen. Et måske ikke så alsidigt, men gennemført visuelt og musikalsk univers og en passende afslutning på tre dages fremragende festival. Vi ses næste år!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA