x
Amon Amarth bød op til dans i vikingehallen

Amon Amarth, Copenhell, Helviti

Amon Amarth bød op til dans i vikingehallen

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Det kunne næppe være mere klichéfyldt vikingemetal, end da Amon Amarth bød op til dans i vikingehallen. Store horn på hver side af trommesættet. En drages indtogsmarch. Masser af ild. Sværdkæmpende vikinger midt på scenen. Og et optagelseskrav i bandet, tilsyneladende, på langt hår, fuldskæg og tatoveringer.

Hertil en uvilje mod glas, men skål i kohorn gik an.

Well, well svenske Amon Amarth er alligevel mere end vikingerock med et let latterligt anstrøg.

Forsanger Johan Hegg siden starten i 1992 er en venlig, smilende mand, som leverer varen med kærlighed, publikumsrespekt og en selvhøjtidelighed langt fra det, som det aparte set up kunne skrue bandet ned i.

Dertil er de hamrende dygtige musikere.

Den tekniske snilde får alt det udenoms show til at fungere og virke som et troværdigt udtryk for, hvad bandet vil. Når man synger en sang om altid at yde sit ypperste, i dette tilfælde vikingekamp, så bliver det også en kompromisløs heavy metal, som publikum tog særdeles godt imod.

Amon Amarth-navnet stammer fra J.R.R. Tolkiens og henviser til en vulkan, og så passer pengene.

Seneste album af 11 i alt hedder meget passende Berserker, og netop det at gå bersærk uden at miste tråden lader sig især gøre af den utroligt tæt spillende trommeslager, Jocke Wallgren, som har været med siden 2016.

Aftenens titler som ”The Pursuit of Vikings”, ”First Kill”, ”The Way of Vikings” og ”Raven's Flight” siger det hele. Men bundlinjen er, at tager man bandets univers til sig, så ikke alene virker det. Det er også hamrende underholdende, godt skruet sammen og spillet med indlevelse og determination.

Tak for vikingekampen, Amon Amarth!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA