x
Neil Young & Stray Gators : Tuscaloosa

Neil Young & Stray Gators
Tuscaloosa

Andre nuancer fra en splittet tid

GAFFA

Album / Reprise
Udgivelse D. 09.06.2019
Anmeldt af
Henrik Friis

Tuscaloosa er en slags parallel til 1973’s kantede, slingrende og nærmest konfrontatoriske liveudspil Time Fades Away, hvor Neil Young både var påvirket af vennen/musikeren Danny Whittens død, frygten for at blive fange af albummet Harvest’s succes, og interne konflikter med bandet The Stray Gators.

Men hvor Time Fades Away var lutter nye numre og et anti-bås statement, giver denne Alabama-aften fra samme turné en noget anderledes billede. Fem sange fra Harvest bliver luftet til stor jubel, samt et par endnu ældre og koemmende, mens Neil Young griner med sit publikum – ja, nærmest vrøvler omkring Heart of Gold’s reklame–potentiale.

Og så er der rigtig god kommunikation med bandet i denne glasklare optagelse fra februar 1973, i et sammendrag der starter med et par stærke solo-numre, inden Stray Gators viser potentialet som dyre hired guns fra country-miljøet i Nashville. Nyd f.eks. slide-guitaristen Ben Keith…

Én væsentlig forandring er til stede: Trommeslageren hér hedder Kenny Buttrey – han kvittede allerede få uger efter, og var erstattet af Johnny Barbata på Time Fades Away. Men Buttrey havde et andet og mindre bastant beat, og det er med til at give dette album et anderledes svæv, selvom han også ved hvor rockskabet skal stå, når Young & co. lukker op for de sluser mod slutningen af optagelserne. Og i den afdeling bl.a. slipper godt afsted med at spille den upolerede raceprotest, Alabama lige foran næsen af dens indbyggere.

Altså en udgivelse, der giver denne Young-periode flere nuancer. Og alt i alt en mere fokuseret arkivoptagelse end sidste års Roxy: Tonights The Night (optaget senere i 1973, men med nyt band) selv om en hel koncert havde lunet i stedet for dette sammendrag.





 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA