Miley som denne generations rockstjerne

Miley Cyrus, Tinderbox, Rød Scene

Miley som denne generations rockstjerne

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Det store spørgsmål med Miley Cyrus er foreløbig, om hun er den, man tror hun er. I en alder af 26 har kvinden, der startede med Disney, været igennem en halv snes forvandlinger og identiteter. Den mest vellykkede må siges at være den ultra-barnligt seksualiserede Miley, som twerkede på Robin Thicke og lavede en hel plade med datidens førende hiphop-producer, Mike Will Made It. Ovenpå knap så store successer med Flaming Lips og country-pop er Miley Cyrus tilbage på et spor med ep'en SHE IS COMING.

Og kom, det gjorde hun med et fokuseret setup af standard rockudstyr, kommanderende tætsiddende lædertøj og to skærme, der sikrede, at hele Tinderbox var med, da den ekshibitionistiske sangerinde slikkede og gnubbede på en studeterhue. Den slags giver altid lidt til, at en koncert føles enestående og særlig for det fremmmødte publikum. Modsat virkede det ret tørt, at hun gentagende gange bemærkede, hvordan "dette land er bedre end mit hjemland", og det var tilpas vagt til, at hun kunne genbruge de samme bandende monologer til de følgende koncerter uden for USA. 

De to skærme viste en fabelagtigt klippet gengivelse af det, der foregik på scenen, men absolut mest genialt var et filter på optagelsen, der fik gengivelsen til at ligne grynede, ikoniske klip fra gamle koncertfilm med eksempelvis Queen. Miley havde naturligvis sin naturlige charme til at få publikum med på et sæt, der virkede en smule tamt kontra singlen "Can't Be Tamed". Ud over enkelte singler, cover-sange og remixes kom sættets sange fra den nye ep. Der var især en pragfuldt rocket udgave af "Mother's Daughter" og en formfuldent flydende "Party Up The Street", som blandt andre satte kant på koncertens generelle lydbillede.

Der var en del skæve tiltag og knap så meget leflen for fans i løbet af den korte time, Miley spillede. "Malibu" blev eksempelvis spillet i Gigameshs bløde trap-remixversion, og "Can't Be Tamed" var afgørende mindre Britney-pastiche og væsentlig mere uvedkommende amerikansk elguitar. Apropos elguitaren, så er der sikkert nogen, som har være meget spidsfindige med at rocke det ellers perfekte popnummer "Party In The U.S.A." op fra pop med et ulideligt riff, der frækt lod til at simulere den "Jay-Z-song", der bliver refereret i sangteksten. Det var umiskendeligt et lån fra Rick Rubins ikoniske "99 Problems"-lyd komplet med trommespil og det gumpetunge guitarriff.

Koncertens højdepunkt kom lige i røven på det absolutte lavpunkt "Catitude", hvor Miley giver sig i kast med feministisk rap, dog uden at ramme det intetsigende rockede beat. "We Can't Stop" med det uforglemmelige studenterhue-stunt fik sendt hele festivalpladsen tilbage til en bekymringsløs ungdom, hvor store skæggede mænd sagtens kunne skråle med på hende fra Hannah Montana. Mageløst. Koncerten fungerede til dels i kraft af forvekslende relativ minimalisme leveret af dronningen af overgjort. Dengang hun spillede i Forum var det et cirkus med covers og hits, her på Tusindårsskovens røde scene var det velproduceret – velreduceret – poprock med en unik sangerinde, der stadigvæk fremstår som et ærlig, men fremstillet oxymoron af et menneske.

Det måtte gerne have været lidt højere, sættet lidt længere og med plads til flere ballader og flere af det lidt skøre sange fra Bangerz og Dead Petz. I det hele taget en større tiltro til publikum, der for det meste blev spist af med et utålmodigt cover af gudmoren Dolly Partons "Jolene" i stedet for nogle sange, der kunne lade Cyrus' vokal tale for sig selv ud over "Wrecking Ball". 

Der var et tidspunkt, hvor Lady Gaga virkede til at være den nye Madonna, mens Miley Cyrus var den nye Britney, som tog den sædvandlige vej fra Disney til sex. Miley blev dog ved med at udforske og søge tilbage i sin rolle som amerikansk popstjerne, og det mærker man i en koncert, der bevidst forsøger at inkapsle den kvindelige rockstjernes essens på meget kort tid. 

 

Sætliste:

Nothing Breaks Like a Heart

Mother's Daughter

Unholy

D.R.E.A.M.

Cattitude

We Can't Stop

Party Up the Street

Malibu (Gigamesh-remix)

Jolene (Dolly Parton-cover)

Party In The U.S.A.

Can't Be Tamed

Wrecking Ball


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA