Silvana Imam sparkede teltåbningen ind på Orange Scene

Silvana Imam, Roskilde Festival, Orange

Silvana Imam sparkede teltåbningen ind på Orange Scene

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Silvana Imam tror ikke på magt. Hun tror på kraft. Således åbnede den svenske rapaktivist sit show på Orange Scene, som ligeledes fungerede som åbningen af den ikoniske scene i Darup. Ser man bort fra få afstikkere, er det som bekendt mere eller mindre reglen, at landets største festivalscene åbnes af et skandinavisk navn, hvorfor Silvana Imam virkede særdeles oplagt som valg til æren. Og hun skuffede ikke, lad os bare sige det sådan. I præcis en time blev vi overøst med tunge hiphopbangers, leveret i et højenergisk tempo, som på alle måde ydede placeringen i programmet den retfærdighed som er påkrævet.

Hun fylder ikke meget fysisk, men hendes personlighed og den karismatiske, men samtidig no bullshit-attitude nåede helt fra de forreste rækker og over Øresund til rapperens hjemland. Den velkendte woman and a mic-stil fik nemlig den destillerede og rå energi helt ud over scenekanten, kombineret af de hektiske visuals i sort og hvid. Med kæde i shortsene og iført sort læderjakke kunne den 32-årige rappers stil nærmest minde om britiske Lady Sovereigns, og den bidske, kompromisløse stil er da også noget, de to artister deler. Dog er Imam meget mere end blot en kvinde i mændenes verden. Svenskeren har slået sig op på sin politiske aktivisme, forkamp for LGBQT-bevægelsen og opgøret mod den yderste højrefløj siden fremkomsten af debuten Rekviem fra 2013.

Det, hun gør, gør hun bare godt. De benhårde 808-trommer sendte resolut hænderne i vejret blandt navnlig de forreste geledder af publikum, som tydeligvis var udgjort af Roskilde Festivals berømte svenskerminoritet, der med blågule flag bekendte nationalitetskulør på allermest bogstavelige vis. Retfærdigvis var Orange Scene langt fra fyldt til aftenens show, men det er nok hverken første eller sidste gang, at det forholder sig sådan til festivalens åbningskoncert. For egentlig havde det kun været på sin plads, hvis flere gæster havde lagt vejen forbi Orange og set rapperen fra Hinsidan sparke gang i Roskildes musikdage med benhårde bangers som “Bulletproof Baby”, “Nenene” og “Ha Tålamod”. Energimæssigt var vi helt oppe under teltdugen, ligesom det var tilfældet, da Imam lagde vejen forbi Apollo under opvarmningsdagene i 2016. De hidsige linjer blev spyttet ud med en selvsikkerhed og et overskud, som mange kolleger indenfor både branche og genre kunne lære meget af. Om det var alene på scenen, eller når hun fik hjælp af eksempelvis Khan-Ji på “4h”, virkede det hele velorkestreret, og alt lod til at komme ud over kanten og leveret på præcis den måde, som det var tiltænkt.

Tag nu et nummer som “Imam Cobain”. På nummeret bedyrer rapperen, at hun “gør din mamma gay”, og det leveres live med en sådan overbevisning, at man reelt set får lyst til at tjekke ind på sin kære mor og sikre sig, at hun ikke er ved at forlade ens far for en stærk, kvindelig svensker, med talegaverne i orden. Desuden en stor ros til lyden på Orange Scene, som til fulde formåede at brage både bas og trommer ud, samtidig med at vokal eller lyrik ikke druknede i de storladne traptrommer. Så selvom vi var en del af publikum, som ikke ligefrem kan prale af at have svensk som modersmål, gik budskaberne overordnet set igennem, hvilket må siges at være uhyre essentielt for en rapkoncert.

Det var overordnet set lige sådan en fest, der skulle til for at få sendt Roskilde ud over stepperne og startet årets program. Det er en god tradition med nordiske bookinger til et af de mest prestigefyldte festivalspots, vi har herhjemme, og at Roskilde Festival har turdet tage skridtet med så fremtrædende og politisk stærk person, afkræver ros.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA