x
Nanook kunne smelte et isbjerg

Nanook, Roskilde Festival, Pavilion

Nanook kunne smelte et isbjerg

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Som det første grønlandske band i 25 år på Roskilde Festival gik Nanook selvsikkert til sagen, da den første nervøsitet havde lagt sig. Nedenfor var et par grønlandske flag og en klump grønlandske hard core fans, som sang med – og tak for det. Det ville ikke gøre noget godt for nogen, hvis de (90 %) af os andre bare at komme i nærheden af et forsøg.

Men skidt med det.

I aftes så jeg Power Trip med deres metal, hvor jeg kun forstod to-tre ord i skrigeriet – og havde en fest.

Så hvorfor ikke også på grønlandsk?

Vi er bare på en anden planet end power metal.

Vi har at gøre med ofte bløde rockhymner fra verdens største ø-rige og med efter sigende nogle af Grønlands mest erfarne musikere. Både Grønland og Færøerne har en fin, fin og overset musikkultur her i Rigsfællesskabet. En kultur, der giver god mening, når lange, mørke vintre skal have et indhold.

Gennem 10 år er Nanook blevet Grønlands svar på Gasolin' i storhedstiden, i det mindste hvad angår populariteten oppe nordpå efter en håndfuld albums – om end musikken går i en helt anden vejbane end ”derudafff.”

Den svære omplantning til danske, korslagte arme gik fantastisk, for favnene åbnede sig som kunne Nanook smelte et isbjerg, for nu at citere den danske popfilosof T. Helmig.

Nanook består af søde, sympatiske musikere med respekt for deres publikum. De ved også, hvad de er oppe imod. Dagens koncert stod og faldt med, hvorvidt vi kunne tage feelingen ind, og det gik faktisk rigtigt godt. Det meste af vejen.

Deri er nemlig også en fare.

Når sproget for flertallet af os lyder som elversprog i en Tolkiensk-verden, så kræver det store kræfter af musikken for at nå helt ind. I langsommere numre og passager kræves det elastikbusker for at gå spagat i den øvelse.

Desværre, ind i mellem sprak bukserne, Anton.

Så lad os vide, at bandets sange handler om alt fra sociale problemer i Grønland til klimaforandringernes påvirkning af isbjørnens levevilkår. Sidstnævnte har i øvrigt samme navn som bandet selv: ”Nanook”. Men altså – det meste må vi gætte os til undervejs.

Nanook-brødrene Christian og Frederik Elsner er de stiftende kræfter, der ikke er bange for at bruge falsetten for at skabe de stemninger, der er mange af. Det store spørgsmål er, hvad de kunne gøre for at udvide publikummet kraftigt ud over Grønland - selv om de også har koncerter andre steder. Og På YouTube er der eksempelvis mere end 600.000, der har set en af bandets musikvideoer, som det også fremgik af et nyligt interview her i GAFFA.

Måske kunne Nanook spille mere som en flyvende håndgranat med splitten trukket?

Vi mangler mere medlevende og truende eksplosion lige om et øjeblik, men så er der også rigeligt at gå videre med ud over iskappen. For mig virkede Nanook bedst, når pedalen fik et tryk.

Alternativt kunne man blande med et par engelske/danske numre.

Den fjerde stjerne mangler fordi Roskilde har så stærkt et felt i den liga, at der ikke er nok til alle. Var det i en mere intim klub med nemmere publikumskontakt, kunne den fjerde stjerne også sagtens komme med. Nanook skal bare blive ved med, hvad de har gang i – for det er godt.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA