x
Jamaicas sjælesørgere

Inna de Yard , Roskilde Festival, Arena

Jamaicas sjælesørgere

Anmeldt af Jesper Buhl | GAFFA

Det blev en både opløftende og rørende koncert med Inna De Yard. Projektet, som udsprang af et ønske om at finde tilbage til reggaemusikkens rødder, at indfange musikken i dens jomfruelige ur-tilstand, er yderst sympatisk. Tag et tight spillende band, som indbefatter akustisk bas, akustisk guitar, klaver, sax, trombone og nyabinghi-trommer og lad dem spille for en række af reggaemusikkens mest grundlæggende, eller foundational, som man ville sige det i Jamaica, sangere. Et projekt, der også kan nydes i den glimrende dokumentarfilm ”Inna De Yard”.

Sangene udfoldede sig fint på Arena, som solen heldigvis havde fundet igen. Vi blev først budt op til introdans med Kush McAnuff, som sang programskriftsangen ”Black to I Roots”, som blev fulgt op af Kiddus I's ”Survive”. Kiddus I er en glimrende sanger, og i dag kunne man bestemt ikke høre, at han efterhånden er en ældre herre. Senere fik vi audiens hos rocksteady-kongen Ken Boothe, som gav os Godfather-temasangen ”Speak Softly Love”, som den smooth sanger har gjort til sin egen.

Bandet spillede som sagt fremragende, og med den dybe puls fra bandu-trommen som rytmisk anker fik musikken elegant liv i hænderne på de kompetente musikere. Fremhæves skal måske især bassisten Delroy ”Wormbass” Nevin, hvis spændstige spil gav sangene fremdrift.

Koncerten havde mange gode stunder, eksempelvis Kiddus I's ”Graduation from Zion” og Winston McAnuffs smukke ”The Sun Setting in the Sea”. Det var et klart plus, at de tre sangere komplementerer hinanden godt. Ken Boothes smooth coolness, Kiddus I's klare stemme og Winston McAnuffs rørende nerve og intensitet, hvilket tydeligt kom til udtryk i sange som Ken Boothes fabelagtige hævnsang ”Let the Water Run Dry”, Kiddus I's superstærke Edith Piaf-cover ”If You Love Me” og Winston McAnuffs frihedskæmperhymne ”Malcolm X”.

Skal man dryppe lidt malurt i bægeret, så ville det have været dejligt at høre Cedric Myton, som glimrede ved sit fravær, falsettere sig gennem ”Row, Fisherman, Row” og at høre Judy Mowatt og Jah9 synge ”Black Woman”, som givetvis er en af de bedste reggaesange nogensinde.

Bandet lavede den traditionelle leg med at lade, som om koncerten var slut, men der har næppe været mange, der faldt for den, for vi havde jo ikke hørt Ken Boothe synge sit største hit ”Everything I Own”. Den fik vi så som ekstranummer nummer to efter den superrørende hyldest til Winston McAnuffs afdøde søn Matthew McAnuff, sangen ”Be Careful”, som i hvert fald gav dennne signatur tårer i øjnene.

Til allersidst fik vi en hygge-version af ”By the Rivers of Babylon” med tilhørende sanger-gruppekram. En bestemt både underholdende og livsbekræftende koncert.

 

Sætliste:

Black to I Roots (Kush McAnuff)
Survive (Kiddus I)
Stone (Winston McAnuff)
Speak Softly Love (Ken Boothe)
Artibella (Ken Boothe)
Graduation From Zion (Kiddus I)
Live Good (Var)
The Sun Setting in the Sea (Winston McAnuff)
No Salvation Until (Kiddus I)
If You Love Me (Kiddus I)
Let the Water Run Dry (Ken Boothe)
Malcolm X (Winston McAnuff)

Ekstra:
Be Careful (Var)
Everything I Own (Ken Boothe)
Rivers of Babylon (Ken Boothe, Winston McAnuff, Kiddus I)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA