x
Darkthrone: Old Star

Darkthrone
Old Star

ANMELDELSE: Gamle stjerner lyser stærkere

GAFFA

Album / Peaceville Records
Udgivelse D. 31.05.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

At ældes med ynde er en svær sag for alle musikere. Dette gælder også black metal, hvor mange af de funklende stjerner på den kulsorte himmel lyder meget anderledes den dag i dag. Darkthrone var en del af den notoriske anden bølge af black metal, der kom fra djævlens eget land: Norge.

Mange af de store bands fungerer stadig i bedste velgående – dog i en yderst anderledes kapacitet. Mayhem turnerer på livet løs trods en vis mordsag, der for altid vil true med at overskygge en ellers fin karriere, mens deres tidligere bassist prutter rundt i en fransk skov og leger racistisk Søren Ryge på YouTube. De bands, der er sluppet heldigst ud af sortmetallen er Ulver, der er gået hen og blevet et hamskiftende kollektiv, som bedst kan sammenlignes med Radiohead, mens Darkthrone er fortsat med at spille diverse afskygninger af metal. Old Star er den seneste stjerne på deres himmel, og her kaster Fenriz og Nocturno Culto forventningerne væk og spiller ren metal, som det hør og bør.

Darkthrones fortid som banebrydende black metal-band er for længst en glemt størrelse, og det er kun meget få steder, at spøgelserne fra mesterværker som Transylvanian Hunger, Under a Funeral Moon og Panzerfaust kan føles. Dette er ikke nyt, da bandet de seneste 15 år har shoppet rundt i alt fra crust-punk til power metal. På Old Star slår duoen hårdt, men finder også en melodisk størrelse uden på noget tidspunkt at lefle for laveste fællesnævner. Der kan visse steder føles en stærk doom-inspiration, som især står frem i midtempo-forløbene i Nocturno Cultos fræsende guitarer på ”I Muffle Your Inner Choir” og ”Alp Man”. Samtidig bilder jeg mig ind, at sortmetallens gentleman Fenriz' trommer ikke har lydt bedre i mange år, end de gør på Old Star.

Det er heller ikke nyt, at Darkthrone er et band med humor, hvilket oftest kommer til synes i de fine interviews med Fenriz. Dette kunne høres på de foregående plader, hvor især de to sidse plader var lige på nippet til at flirte med corny heltemetal, komplet med Manowar-hilsener. Disse er væk på Old Star, og Darkthrone genindfører i stedet black metallens rå, raspende vokal, som vi kan genkende den fra den isnende fortid. Helt væk er onkelhumoren dog ikke. Dette høres både i titlerne (”Alp Man”, ”Duke of Gloat”) og den førnævnte flirten med mindre selvhøjtidelige genrer. Samtidig bør Satan-monologen på ”Inner Choir” også nævnes, da den mest af alt lyder som en dæmonisk Barry White i metal-punkland.

Pladens lyd bliver måske lidt ensformig i længden, selvom man ikke savner ”indspillet i bunden af blikspand i norsk tundra”-lyden fra fortiden – men samtidig er de seks numre, der udgør Old Star et tydeligt bevis på, hvorfor Darkthrone er pionerer og stadig bør ses som et væsentligt band inden for metallens verden. Old Star er ikke bare en tilbagevenden til en storform, men også et kærlighedsbrev til kemien mellem Fenriz og Nocturno Colto. To musiknørder, der har spillet musik sammen, siden de var teenagere. Old Star er et bevis på, at når man skræller al sortmetallens historiske vægt væk, så er Darkthrone stadig et metal-act, man bør tage seriøst! Et af årets helt stærke metal-udspil. Velkommen tilbage, mine herrer!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA