Elektroband i konstant udvikling

When Saints Go Machine, GrimFest, Skovscenen

Elektroband i konstant udvikling

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er fem år siden, When Saints Go Machine sidst spillede på GrimFest, og siden er der sket meget med gruppen. Sidste år udgav de den stærkt eksperimenterende ep, It’s a Mad Love, deres første nye musik i fem år, hvor musikken nu var blevet rent elektronisk, og hvor forsanger Nikolaj Manuel Vonsilds særegne, lyse stemme blev udsat for heftig AutoTune og andre digitale manipulationer. I februar kom så en ny single, ”So Deep”, i samme stil, og der er mere på vej. Faktisk har gruppen færdigindspillet deres nye album så sent som i mandags, fortæller Nikolaj Manuel Vonsild med tydelig stolthed fra scenen.

When Saints Go Machine er også gået fra at være en kvartet til en trio, idet Simon Muschinsky i februar meddelte, at han i al venskabelighed forlod gruppen for at arbejde med musik i andre sammenhænge. Bandet har heller ikke længere trommer live, og de to elektronikbetjenere Jonas Kenton og Silas Moldenhawer (som tidligere var trommeslager) står på Grim bagerst på scenen bag en stor, dj-associerende pult, mens Nikolaj Manuel Vonsild er fremme på scenen. Meget af tiden er de tre dog gemt i røg og sparsom, stemningsfuld belysning.

Bandet lægger ud med et par ældre numre, ”Konkylie” og ”Parix” fra 2011-albummet Konkylie, deres nok bedst solgte. Sangene vækker genkendelsens glæde, også selvom de er lettere omarrangerede. Det er svært at afgøre, hvor meget af Vonsilds stemme, der er manipuleret elektronisk, og hvor meget der er hans egne stemmebånds imponerende elasticitet, men vokalen er i hvert fald helt i særklasse. Det samme gælder på den nye single, ”So Deep”, som følger kort efter, og som viser When Saints Go Machine fra deres mere afdæmpede side. Første del af nummeret er endda helt uden beats.

AutoTunen bliver til gengæld skruet op på 11 på de næste tre sange, der alle stammer fra sidste års ep It’s a Mad Love, og hvor det ene nummer, ”ArrowThroughSkinOutOfBlueSky”, desuden byder på den amerikanske rapper Killer Mike på backtrack. Det er tydeligt, at When Saints Go Machine anvender AutoTune med et kunstnerisk formål og ikke for at skjule, at Nikolaj Vonsild ikke kan synge, for det ved vi jo godt, han kan, endda bedre end så mange andre. Det hører da også til de mere vellykkede eksempler på AutoTune, men det kommer alligevel som en lise, at gruppen tilsyneladende har skruet ned for programmet på sættets to helt nye sange, som må formodes at være med på det kommende album, og hvor det ene er lavmælt og ganske smukt, mens det andet er noget mere energisk og med lidt god vilje nærmer sig drum’n’bass.

I slutningen af koncerten får vi også ældre og mere kendte sange som ”Church and Law” og uptempo-hittet ”Fail Forever”, inden When Saints Go Machine afrunder med den lange, gradvist opbyggende og fornemme ”Slave to the Take in Your Heaven”, der også slutter af med drum’n’bass-rytmer. Bandets store hit ”Kelly” bliver ikke spillet, og i det hele taget virker gruppen kun moderat interesserede i at tilfredsstille et bredt festivalpublikum i prime time. Derfor er der nok nogle i publikum, der er blevet skuffede, men man må omvendt respektere gruppen for dens lyst til at holde den kunstneriske fane højt, og de spiller jo da også en håndfuld mere kendte sange. When Saints Go Machine er i hvert fald stadig et højst originalt orkester i konstant udvikling, og det skal blive spændende at høre deres kommende album.

Sætliste:

Konkylie

Parix

Mannequin

So Deep

ZeroFrame

ArrowThroughSkinOutOfBlueSky

ThisIsWhyIDont’ThinkSunSeesLight

Ny sang

Church and Law

Fail Forever

Ny sang

Slave to the Take in Your Heaven


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA