Lovede popnavn med mags-factor

mags, GrimFest, Bonzaiscenen

Lovede popnavn med mags-factor

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Nogle gange går det stærkt i musikkens verden. Det er kun et halvt år siden, 24-årige mags med borgerlige navn Margrethe Tang og en fortid i Ry udgav sin første single, ”You’re in His Bed, I’m in His Head”, men hendes mest spillede sang, ”Never Really Liked Your Friends”, har netop rundet 400.000 afspilninger alene på Spotify. Koncerten på Grim er hendes blot tredje nogensinde, fortæller hun, og hendes første festivalkoncert. I så fald må hun mene udendørs festival, for hun optrådte faktisk på Spot i maj, samtidig med at hun udgav debut-ep’en Conversations I’ve Had With Myself, men lad nu det ligge.

mags spiller elektronisk, nutidig popmusik i omegnen af navne som eksempelvis Tove Lo, Zara Larsson og Ea Kaya, der i øvrigt optrådte på GrimFest den første dag, og live har hun medbragt en keyboardspiller og en trommeslager. Hun er i besiddelse af en ren, klar og ret lys stemme, og sangene er ganske iørefaldende og ofte dansevenlige, ikke mindst når trommerne knalder igennem i omkvædene, og tit i et forholdsvis højt tempo. Hver sang bliver udførligt præsenteret, og det er selvbiografiske numre om eksempelvis brud, ekskærestens dumme venner, en affære i en hotel-lobby og om at føle sin uncool, som når man eksempelvis har spildt på sin top, lige inden man skal spille på Grim, som mags just har gjort, fortæller hun.

Det kunne ellers være helt i Grims ånd at beholde den på, fristes jeg til at tænke, men lad også det ligge. mags fremstår faktisk som alt andet end uncool, men både talentfuld og charmerende, og hun er helt i øjenhøjde med sin unge og overvejende, men ikke kun kvindelige fanskare, som danser løs og synger med på stort set alle numre foran den lave scene. De får hende endda til at fremføre det ørehængende trekantsdramahit ”You’re in His Bed, I’m in His Head” to gange i træk – det er sjældent, man oplever det til koncerter.

Balladen ”Monday” helt uden trommer viser, at mags også behersker det mere afdæmpede format, og i det hele taget skal det blive spændende at følge hende fremover. Det kunne være interessant at opleve hende med et lidt større band, hvor der eksempelvis også var en korsanger, så vi ikke skal nøjes med hendes egen stemme dubbet til kor, men det er småting. Der er noget, der hedder X-Factor, der er noget helt andet, der hedder Max Factor, og det her – det er mags-factor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA