x
The Slow Readers Club blæste de få heldige omkuld med alt andet end "slow" musik

The Slow Readers Club, Hotel Cecil, København

The Slow Readers Club blæste de få heldige omkuld med alt andet end "slow" musik

Anmeldt af Rasmus Hans Jensen | GAFFA

En søndagskoncert i sommerlune København, hvor musikpublikummet er ved at finde hverdagens rytme igen efter sommerens utallige festivaller, eller stadig plejer tømmermændene efter Smukfest, er en svær opgave for et hvilket som helst band.

Derfor havde jeg mine bange anelser, da jeg ankom til det intime spillested Hotel Cecil i midten af København, placeret mellem Gråbrødretorv og Storkespringvandet, for at høre det britiske undergrundsband The Slow Readers Club, som ligger i den up-tempo-synthesizer-rockede ende af indierock-skalaen. Ikke just en genre, som dominerer tidens musikalske trends eller tilnærmelsesvis minder om noget, der ligger på dagens hitlister eller spilles i dansk radio. Det indikerede antallet af publikum også; ikke mere end små hundrede var mødt op, hvor en fyldig del, i mere end en forstand, var bandets britiske fans. Mere om det senere.

Siden bandet udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2011, er det gået langsomt, men støt fremad for bandet, som med Cavalcade i 2015 og Build a Tower fra 2018, først rigtig fik fat i deres hjemlige publikum, hvor de spillede udsolgte koncerter på legendariske spillesteder som Apollo og The Ritz i deres hjemby Manchester. Aftenens koncert er en del af nogle udskudte koncerter, som bandet måtte udskyde i maj, fordi trommeslageren David Whitworths havde beskadiget sin hånd, efter bandet har turneret UK og Europa heftigt de sidste måneder. Derfor havde jeg forventet en større interesse for bandets første koncert på dansk jord, da de nu allerede havde været annonceret herhjemme og trods er ved at opbygge et navn. 

Bange anelser gjort til skamme

Mine bange anelser i forhold til det lave antal fremmødte, og hvad et måske turnetræt band kunne præstere, blev hurtigt gjort til skamme, og mine forventninger blev indfriet efter få numre.

Bandet spiller ud fra samme skabelon som Editors og har en del referencer til White Lies, Interpol, det tidlige The Killers og en snert af Bloc Party. Bands, som dominerede 00’ernes mainstream-rockscene, men hvis lyd, som sagt, ikke har en chance i dag – desværre.

Derfor er det en stor glæde at høre et band som The Slow Readers Club. Ikke kun for nostalgiens skyld, men også som det lys i mørket, de er. Et mørke, som bandets musik dog selv bærer præg af, men med et lyst, dansabelt twist.

 Vild fællesdans

Efter de notoriske lydjusteringer i starten fandt bandet hinanden og væltede deres energiske numre ud over scenekanten, hvilket resulterede i en vild omgang fællesdans, som bare eskalerede for hvert nummer og optog hele forreste geled og bestod af de britiske fans. De dementerede hurtigt, at antal har nogen betydning og var med til at skabe en atmosfære fuld af energi og hoppen omkring.

”Fool For Your Philosophy” lagde heftigt ud med pumpende synthesizere og bastante trommer og lagde grunden for resten af den næste times intensive lydmur af hurtige riff, up-tempo beats og Aeron Starkies dybe stemme. ”Lunatic”, ”Forever in Your Debt” og ”Feet on Fire” satte virkelig gang i publikum, mens aftenens bedste numre var den melodiske ”Block Out the Sun”, den eminente ”I Saw a Ghost” og det nye nummer ”The Wait”, som lover godt for bandets næste album, som de starter arbejdet med i september. 

Fik det bedste ud af det

Selvom sangene til dels kan minde om hinanden og nogle gange kan være svære at skelne, vil jeg ikke bruge det negativt, da man kan sige det om en stor del af alle artister og bands. Spørgsmålet er, om man kan lide det, man hører, og det kunne jeg uden tvivl i dag.

Jeg har set bands, som havde bedre muligheder for at præstere, men som forvaltede bedre omgivelser, et bedre materiale, et meget større og muligvis også mere forventningsfuldt publikum på miserabel vis. I aften var det modsat. The Slow Readers Club (hvilket fedt bandnavn forresten) kunne let have leveret en middelmådig indsats, og jeg ville kunne have forstået hvorfor, men de hev både sig selv og de få publikummer op i højeste gear og håndterede, hvad de havde med og foran sig på absolut bedst mulig måde.

Bandet ville have passet bedre ind på 00’ernes britiske musikscene med de allerede nævnte navne plus Franz Ferdinand og Kaiser Chiefs. Selvom de er 10-12 år for sent på den, så glæder det mig at se og høre et band som The Slow Readers Club i 2019 – nostalgi eller ej – som har potentiale til noget større. Om det sker, bliver spændende at følge. Jeg vil i hvert fald følge dem tæt.

Sætliste:

  1. ”Fool For Your Philosophy”
  2. ”Supernatural”
  3. ”Sirens”
  4. ”Never Said I Was The Only One”
  5. ”Lunatic”
  6. ”Start Again”
  7. ”Cavalcade”
  8. ”Lives Never Known"
  9. ”You Opened Up My Heart”
  10. ”Plant the Seed”
  11. ”Forever in Your Debt”
  12. ”The Wait”
  13. ”Block Out the Sun”
  14. ”Feet on Fire”
  15. ”I Saw a Ghost”
  16. ”On The TV”

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA