x
Countryhåb lader sangene tale for sig selv

Ruston Kelly, Tønder Festival, Telt 2

Countryhåb lader sangene tale for sig selv

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Aftenens Tønder-koncert er første gang, den 31-årige, Nashville-baserede country/folk/rock-sanger og -sangskriver Ruston Kelly gæster Danmark. Han har da også kun en ep og et album på bagen, de glimrende Halloween og Dying Star fra 2017 og 2018, men han allerede opnået meget i sit relativt korte liv, blandt andet en nærdødsoplevelse i 2015 som følge af en overdosis efter flere års misbrug. Herefter tog han i rehab og er nu heldigvis blevet stoffri, og hans op- og nedture har givet ham noget at skrive om – og det gør han så.

Sangene er i centrum denne aften, og de kan heldigvis tale for sig selv, for der er skåret forholdsvis langt ind til benet. Ruston Kelly akkompagnerer sig selv på akustisk guitar, primært akkordspil tilsat en smule fingerspil – den ene af de to guitarer, han skifter mellem, er i øvrigt malet lyserød – og har medbragt tre musikere på el-guitar/kor (og til tider keyboard), bas og trommer. De spiller glimrende, og guitaristen bidrager med flot kor tæt op ad Kellys egen vokal, men der er ikke sat plads af til længere soloer. Et håndfuld kortere og ganske iørefaldende lead-guitarfigurer er, hvad det bliver til, og ellers er det Kellys ret lyse og typisk country-nasale stemme og sange, der er i fokus, tilsat lejlighedsvis mundharpespil. Sangene går ofte i midt-tempo og lægger hyppigt blidt ud, men bliver tit mere intense undervejs, hvilket gælder for eksempelvis ”Hurricane in My Head” og ”Black Magic”.

Den valsende ”Blackout” er et af højdepunkterne sammen med de afdæmpede ”Jericho” og ”Hollywood” med henholdsvis keyboard i stedet for el-guitar samt whiskers på trommerne. Under sidstnævnte sang kan man desværre konstatere, at Tønder-publikummets ry som lydhøre og lyttende under koncerterne ikke gælder alle, for man kan høre en del snak i krogene, i hvert fald i første vers, indtil der kommer flere instrumenter på. Herefter får vi en langsom countryrockversion af rockbandet Wheatus’ enlige hit ”Teenage Dirtbag” fra 2000, som faktisk fungerer ganske godt i sammenhængen – der er åbenbart ikke så langt fra teenage-weltschmerz til country-melankoli.

Vi slutter i det selvironiske og sorthumoristiske hjørne med ”Asshole” inspireret af en relativt nylig episode, hvor Kelly, som han fortæller, blev anholdt for ikke at møde op i retten til en sag om kørsel med et udløbet kørekort. Han måtte overnatte i arresten (det skal jeg i øvrigt også i nat, da Tønders gamle arrest bruges  til overnatning under festivalen, nu med lås på indersiden af dørene), og det kom der en fed sang ud af. Med blandt andet følgende linjer: "I blew over the line / He cuffed me and brought me in like a prize / I spit on the floor just to piss him off / He pulled out his taser 'cause he's got no cock / Fucking cops”. Sangen indeholder også en kærlig hilsen til Kellys kone, i øvrigt den seksdobbelte Grammy-vinder, countrysangerinden og sangskriveren Kacey Musgraves: ”My wife picked me up and she gripped the wheel / "How dare you, who are you?" and shit got real”.

Så er det hele dog slut, efter kun 50 minutter, hvilket er 25 minutter mindre, end hvad Kelly står angivet til i programmet. Lidt af en skuffelse, men ellers har Ruston Kelly og hans tre kumpaner gjort det glimrende uden hverken de store falbelader eller nyskabelser, men med stærke sange og solidt musikerskab, hvilket ikke er det værste, man kan sige om en countrymusiker. Hans første koncert i Danmark bliver næppe den sidste.

 

Sætliste:

Cover My Tracks

Jericho

Hurricane in My Head

Black Magic

Blackout

Paratrooper’s Battlecry

Faceplant

Hollywood

Teenage Dirtbag (Wheatus-cover)

Mockingbird

Asshole

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA