x
Glimrende sæt, men post-punkerne fra 00'erne kommer næppe videre

She Wants Revenge, Loppen, København

Glimrende sæt, men post-punkerne fra 00'erne kommer næppe videre

Anmeldt af Ulrich Lauridsen | GAFFA

Bortset fra tre enkeltstående singler, hvoraf den seneste kom i 2018, er det otte år siden, She Wants Revenge udgav deres tredje og seneste album, Valleyheart.

Inden da kom This Is Forever (2007) og det selvbetitlede debutalbum (2006), hvor specielt sidstnævnte varslede storhedstider og verdensberømmelse.

Med en højspændt cocktail af Bauhaus, Depeche Mode og ikke mindst Joy Division lagde She Wants Revenge sig i slipstrømmen på en bølge, der blandt andet talte Interpol og Editors, men med en mere elektronisk lyd, hvor også inspirationen fra den britiske 80’er-synthscene var klar.

Det er aldrig rigtigt blevet til noget, og det kunstneriske niveau fra debuten har – hånden på hjertet – ikke kunnet videreføres til de efterfølgende album og singler.

Derfor var det lidt af en overraskelse, at det californiske band pludselig stod på Loppens program og dermed for første gang var på vej til Danmark, og hvis årsagen var at promovere et kommende album, skjulte de det godt. Ikke engang deres 2018-single "Big Love" var med, og cirka halvdelen af det glimrende sæt var hentet fra debutalbummet, som bandet åbenbart også selv er klar over er deres stærkeste kort.

Kvartetten ledes af forsangeren Justin Warfield, der stort set var den eneste, der havde sporadisk kontakt med publikum. Med lige dele koncentration og reservation stod han bag mikrofonen med et stift blik rettet på de forreste på gulvet foran ham, hvor man flere gange undrede sig, om han overhovedet havde lyst til at være der, eller hvem der mon havde pisset på hans sukkermad.

Som nævnt var koncertens sætliste glimrende, og forskellene i kvaliteten mellem de forskellige album blev stort set udvisket – en af live-formatets store kvaliteter, hvis bandet er dygtigt nok.

Og det var de. Velspillende og med en hæderlig lyd blev koncertens højdepunkter næsten selvskrevet de tre ”hits” fra debutalbummet ”These Things”, ”Out of Control” og ”Tear You Apart”, mens også ”Someone Must Get Hurt” fra samme plade og ikke mindst ”Written in Blood” fra This Is Forever viste, at She Wants Revenge kunne have bragt det langt videre, men formentlig og desværre aldrig kommer til det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA