Stærk sangskrivning med indbygget historieundervisning

Poul Krebs, James Keelaghan, Dan Sultan, Ian Noe, Chris Smither, William Crighton, Gentlemen's Circle, Tønder Festival, Telt 1

Stærk sangskrivning med indbygget historieundervisning

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Konceptet Gentlemen’s Circle har de sidste to år været en stor succes på Tønder Festival. Det går i al sin enkelhed ud på, at en række mandlige sangere og sangskrivere spiller hver en sang efter tur, lejlighedsvis med lidt kor fra de andre, og så slutter de med et fælles nummer. Og bare rolig, der er i ligestillingens navn også en Woman’s Circle, som fandt sted lørdag.

Musikerne sidder ved siden af hinanden i en slags udfladet halvcirkel. De er fra venstre Poul Krebs – af festivalleder Maria Theessink udtalt med stærk amerikansk accent, nok en fortalelse – canadiske James Keelaghan, australske Dan Sultan, amerikanske Ian Noe, amerikanske Chris Smither og australske William Crighton, der optræder i den rækkefølge, de er nævnt her, med en sang hver i tre omgange. De er alle bevæbnet med en guitar, Ian Noe med en elektrisk, men ellers akustiske, og William Crighton har desuden medbragt et el-klaver.

Poul Krebs lægger ud med ”Små sensationer”, og dermed begynder vi med et vaskeægte hit, som mange i det fyldte og smeltende varme telt synger med på. Sangens tekst om at nyde de nære ting som en solnedgang eller udramatiske film som Far til fire på Bornholm passer meget godt til festivalens og sangskriver-rundens fokus på ”hand made music”, på sangene i sig selv uden de store udenomsmusikalske iscenesættelser, og så er vi i gang. Krebs opfordrer de andre musikere til at falde ind med guitar – ”sangen er ikke svær” – og det gør de da også, som de fortsætter med en del gange i løbet af de næste halvanden time, især Dan Sultan, som bidrager med flotte guitarsoloer på en række sange.

En del sange er dog af historiefortællende karakter, hvor det lader til, at de andre sangskrivere har så travlt med at lytte til, hvad der foregår i sangen, at de helt glemmer at spille med. Det gælder eksempelvis James Keelaghans smukke ”Kiri’s Piano” om tvangsflytningen af japanere på den canadiske vestkyst under anden verdenskrig. Et emne, der desværre stadig er aktuelt i dag, som Keelaghan trist konstaterer. Det er jo ikke mange dage siden, en vis præsident forsøgte at købe et helt land og blev fornærmet over, at det blev et nej tak.

Social indignation finder vi også hos Dan Sultan, der i ”Kimberley Calling” synger om sin bedstemor, der blev tvangsadopteret, fordi hun tilhørte den oprindelige befolkning i Australien. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kendte til nogen af disse to skamfulde historiske begivenheder før i dag (om end de ikke overrasker), og dermed er der også lidt historieundervisning fra scenen.

Alle solister holder et pænt højt niveau, men alderspræsidenten, 74-årige Chris Smither, skiller sig ud med sin dybe, livserfarne stemme, der klinger lidt i retningen af Johnny Cash, sit fremragende fingerspil og sine bluesede sange, for eksempel ”Love You Like a Man”, som han skrev som 23-årig og efter eget udsagn har tjent flere penge på end på alle sine andre sange tilsammen. En dyb stemme har også den noget yngre William Crighton, mens sidste mand, Ian Noe, har den helt rigtige country-twang. Og så imponerer Poul Krebs med en a cappella-version af Lyle Lovetts ”Walk Through the Bottomland”. Tilbage i start-90’erne skrev en anden GAFFA-anmelder, at ”det lyder sjovt, når han synger”, men det punkt er vi for længst forbi.

Til sidst er der fællessang med Johnny Cashs ”The Long Black Veil”, og endnu en spændende sangskriver-runde er vel overstået. Sammenlignet med kvinderne dagen før var der knap så store niveauforskelle, lidt mere fællesspil og lidt mindre snak mellem sangene. Der blev begge dage spillet præcis 19 sange, men hos kvinderne tog det to timer, hos mændene kun halvanden. Begge dage var der dog tale om sangskrivning på temmelig højt niveau, og når det ”kun” bliver til fire stjerner, skyldes det mest, at man bliver forvænt på Tønder, hvor der aldrig er langt til den næste stærke sangskriver. Jeg glæder mig allerede til næste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA