x
INTET ALTID: Når Nogen Rammer Jorden

INTET ALTID
Når Nogen Rammer Jorden

ANMELDELSE: Plastisk popproduktion med lyrisk snilde

GAFFA

Album / Tambourhinoceros
Udgivelse D. 13.08.2019
Anmeldt af
Andrea Washuus Bundgaard

Når nogen rammer jorden bærer allerede i titlen antydning af at være et litterært værk. Og det er da heller ikke helt ved siden af. Duoen bag skiven er nemlig ingen ringere end digter Casper Eric, der nu også kan tilføje sanger og sangskriver til cv’et – i følgeskab med den noget mere erfarne musiker Mikkel Grevsen.

Lyrikken som bærende element

Det spændende ved Når nogen rammer jorden er ikke den tunge AutoTune-vokal, der utrætteligt og udholdende resonerer hen over plastic-lydende synths og velkendte, trappede beats. Det er heller ikke de klassisk storladne popomkvæd, der, trods en stædig basken med vingerne, aldrig rigtigt letter fra jordens overflade. Derimod er det den litterære indgangsvinkel og den naturlige evne til at formidle ord, der har en rammende og vigtig effekt på lytteren. Noget, der ikke kan fraskrives Caspar Erics vanthed bag pennen.

Med teksttunge linjer kaster han lys over de mørke sider af hverdagen anno 2019 med tematikker som længsel, angst og selvmord, der normalt ikke findes i sådanne popproduktioner, og som i høj grad udfordrer, hvad der normalt anses som sangbart. Noget, de "lette" produktioner og den kontinuerlige AutoTunes bløde vellyd formildner, så ordene alligevel virker indbydende for øret. Desuden gemmer de fleste strofer på noget kontrapunktisk og skævt i lyrikkens ofte naturrige beskrivelser, der blander sig med den syntetiske lyd, som somme tider kan forekomme en anelse parodisk.

Det er efterhånden et ganske genkendeligt fænomen, at en musiker fortolker en digters tekster, som Nørlund gjorde med Strunge, Kristina Holgersen med Helle Helle og Anne Linnet med Tove Ditlevsen. Særligt ved denne udgivelse er dog, at det er digteren selv, der synger sit værk. På stærkt personligt og meget autentisk vis. Men om albummet blot er baseret på en halvdårlig sanger, der skriver god lyrik, eller om det rent faktisk fungerer i musikalsk henseende, har jeg svært ved at vurdere som samlet helhed – og alligevel står det klart i numre som ”Édouard Levé” og ”Tilgiv mig”, at det præcis er deri, charmen ligger, ligesom det er deri, forventninger om det perfekte rinder ud i en forløsende fornemmelse, mens kontakten mellem musikere og lytter knyttes.

Konsekvent lyd med tydelig inspiration

Rent lydligt og musikalsk er INTET ALTID konsekvente med deres lyd, både hvad angår toneart, feeling og instrumentering. Og idéen bag er skam også god: lyrisk elektropop – den er desværre bare besat af stærkere musikalske kilder, såsom First Flush og Synd og Skam, der ligeledes synes på hjemmebane i lyrikken, og som tilmed levenliggør universet yderligere med organiske elementer. Jeg vil derfor ikke kalde INTET ALTID for synderligt originale, men derimod uhyrligt skarpe til at ramme en specifik, moderne lyd lige på kornet. Men der er ingen tvivl om, at sangene består bedst, når teksten er i fokus. Dette fordi det Logic-lydende og meget kvantiserede univers – der åbenlyst bygger på en formfast, konceptuelt hitskabelon – let kommer til at overskygge teksterne, der nok bare danser bedre alene.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA