x
Forevigt selv tak, Hans Philip

Hans Philip, Hotel Cecil, København

Forevigt selv tak, Hans Philip

Anmeldt af Emilie Brøgger Anderson | GAFFA

Hotel Cecils store og tunge klæder omfavnede publikum samt Hans Philip og bandet i søndagens aftenarrangement, der var for de hurtige og de heldige, som Hans Philip selv beskrev det. Koncertbilletterne, der blev sat til salg i foråret, blev nemlig udsolgt på rekordtid, hvilket i sig selv taler for de høje forventninger, som fyrene på scenen var oppe mod; og heldigt for alle blev disse forventninger indfriet. Efter sommeren og dens stjernestøv fra flotte anmeldelser gik Hans Philip og bandet på scenen i et lækkert setup, der varede en time.

Helt roligt. Helt cool. Helt Hans Philip. For aftenen viste, at man kan tale om Hans Philip som en følelse eller et fænomen snarere end en enkeltperson på dansk scene. Bandet bestående af pianist Carl Emil Johansen, bassist Andreas Murga, trommeslager Mads Muurholm og guitarist Tais Stausholm gjorde sammen med Hans Philip på vokal koncertoplevelsen perfekt afstemt. Deres sammenspil er værd at drage fokus mod, for de gjorde et eminent arbejde; sammen og hver for sig – hvilket de viste helt fra begyndelsen mod slutningen.

Dette kom specielt til udtryk i ”Dagdrøm (1)” med trommerne i up beat tempo og med latinoguitaren i en sekvens, der gjorde tonerne såvel som rytmen velkendt. Hans Philip viste med sin vokal, hvordan et miks af rap og sindssygt fine fraseringer, som afveg meget fra indspilningerne, gør netop udtrykket unikt; for alle tonerne ramte han overlegent, mens han mærkede musikken gennem hele sin krop, der bevægede sig i takt med publikums.

Bevægelsen blev især mærket i ”Sidste Skrig”, der med et fint budskab om ikke at skulle ændre sig for en halvkendt arkitekt var meget fængende.

Aftenens forløb var tilrettelagt fint med vekslende tempi og intensiteter, der klædte omgivelserne på Hotel Cecil – og som bekræftede, at navnet Hans Philip med sikkerhed kan stå alene og levere en værdig og intim koncertoplevelse.

Herudover var det rart at opleve kant til numrene, hvor de elektroniske dele supplerede bandets live-lyde fint – og med Hans Philips voice transformer, der ofte blev brugt som indslag, som på én og samme tid samlede og splittede oplevelsen ad. Kontrasterne heri bidrog til små overraskelsesmomenter gennem de ellers velkendte toner og tekster i sangene.

Under ”Stjerneklarenætterrr” sang Hans Philip gennem denne voice transformer i samme toneart som den indspillede version, og netop for at undgå det forudsigelige virkede dette særligt godt som redskab; for det var helt sikkert stadig med samme ånd og udtryk som det, man har lyttet til førhen – hvilket blev understreget i mellemstykket, da Hans Philip fremførte resten uden brug af transformeren.

”Siger Ingenting” var uden tvivl aftenens højdepunkt, hvor det bærende element blev Hans Philips stemme, der gennem transformeren formede sangen på en anderledes måde end hørt før. I en fusion med trommerne kom netop dette nummer til at stå ekstra stærkt; faktisk helt rørende, da Hans Philip tydeliggjorde sit stemmetalent med en overlegen præstation af en overstemme hele verset igennem for at afslutte sangen med ordene – helt rent og sårbart: ”håber du kan se, alt det jeg kunne blive”.

Sandheden eller ærligheden i sangteksterne er et kendetegn; hvad der gør Hans Philip til Hans Philip. Den nyeste ”Vær Dig Selv” matchede de andre godt og blev fremført som et af de sidste numre; her kun med vokal, bassist og guitar og med et rart og jordnært budskab om at skulle være sig selv – og om at stå ved sig selv, som Hans Philip også berørte mellem sangene fra albummet ”Forevigt”, og på den måde var der en fin rød tråd i programmet.

Afslutningsvist spillede Hans Philip selv ”Tilbage” på klaveret i en intim udgave uden bandet, og i dette moment kunne man faktisk kan tale om Hans Philip som en følelse; for det var tydeligt, at publikum bearbejdede indtryk sammen og hver for sig, mens tonerne fra klaveret og Hans Philips stemme fyldte rummet ud for en sidste gang den søndag aften. De sidste tre tangenter stilnede af og samtidig lød et simpelt "tak for i aften" fra Hans Philip. Forevigt selv tak, Hans Philip.

Sætliste:

  • Et Studie i Overtænkning
  • Tiden Læger Alle SÅr
  • Saa Blaa
  • Drenge og Piger
  • Dagdrøm (1)
  • Lyys
  • Stjernekalrenætterrr
  • Hvorfor?
  • Sidste Skrig
  • Siger Ingenting
  • Dagdrøm (2)
  • Vær Dig Selv
  • Tilbage

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA