x
John Mayer skabte magi – og ikke kun for guitar-aficionados

John Mayer, Royal Arena, København

John Mayer skabte magi – og ikke kun for guitar-aficionados

Anmeldt af Rasmus Hans Jensen | GAFFA

Det amerikanske wonderkid, med over 20 millioner solgte album og et utal af priser på bagen, spillede søndag aften en udsolgt koncert i Royal Arena. Det var det kun fjerde stop på den europæiske del af hans verdensturné, som startede den 1. oktober. Om det var derfor, vi blev vidne til en yderst oplagt Mayer og band denne aften, skal ikke kunne siges, men hans sprudlende og samtidig tilbagelænede energi smittede af på hele salen allerede efter få numre. 

Kom skævt fra start

Man kan argumenterer for, at Mayer havde en let opgave, da publikum nærmeste sitrede af forventningens glæde, allerede inden han gik på scenen til en scenografi bestående af en stor, lysende dvd-afspillerpauseskærm med grafik fra 90’erne. Skærmen viste sig at være den eneste form for sceneshow. Den fungerede enkelt med lidt grafiske billeder af og til og ellers bandets optræden. Nærmest befriende ikke at skulle hvirvles ind i et kalejdoskopisk tivoli, som artister på stadionturnéer kan have tendens til.  

Mayer kom skævt fra start med ”Heartbreak Warfare” og ”Clarity”, ikke så meget på grund af hans musikalske kunnen, men fordi bassen de første par numre nærmest ødelagde numrene, og lyden var mudret. Men det er de færreste koncerter, hvor lyden sidder i skabet fra første nummer, så med tålmodigheden i orden kom magien stille og roligt kravlende ind i koncerten. 

Sjælden intim stemning

”Who Says” startede koncerten for mig. Den lagde grundfundamentet for en vellykket aften; lyden blev justeret, og bandets nærmeste organiske samspil frembragte en behagelig intim stemning, som jeg sjældent oplever til store koncerter. John Mayer beviste, at han kan skabe det, som jeg altid savner ved stadionkoncerter; intimitet og nærhed, ikke kun til kunstneren på scenen, men til musikken.

Jeg glemte sangenes tekstmæssige banaliteter og følte i stedet den eminente musikalske dygtighed, som ikke bare John Mayer overlegent viste med sit guitarspil, men hele bandet, som med deres legende tilgang til musikken havde et overskud, som løftede koncerten et ekstra niveau. Musikken kravlede langsomt ind under huden, og koncerten blev bare bedre og bedre. 

Candyfloss og guitarsoloer

Ikke på noget tidspunkt ”slog” jeg mig på et nummer –hvilket denne aften var positivt. Sangene nærmest ramte mig som candyfloss, med Mayers luftige stemme som afsender. Jeg tog mig selv i, tilbagelænet, at drømme mig bort til søndag morgener, bløde sofaer, sommer og romantik. Jo, sange som eksempelvis ”Why Georgia”, klassikeren ”Your Body Is a Wonderland” og ny-klassikeren ”Love on the Weekend” skabte en luftig sommerstemning, som jeg vil tage med mig ind i de mørke tider, som ligger og lurer lige fremme.

Det er næsten omsonst at nævne, hvilken guitarekvilibrist John Mayer er. For hvert nummer kunne jeg trække en solo ud, som jeg kunne lægge mig ned på knæ og tilbede. Hvis jeg absolut skal vælge aftenens bedste soloer, var det under ”Changing”, ”Neon, ”Rosie”, og den suveræne førsteplads må gå til soloen under outroen til ”Slow Dancing in a Burning Room”. 

Ét stort minus

John Mayer gik på ca. 20:00, og koncerten sluttede 22:45. Med 23 numre, hvor flere af dem blev trukket ud, var den charmerende Mayer ikke nærig med sig selv og sin musik. Dog var der ét stort minus ved koncerten, som trækker ned i bedømmelsen: Der var indlagt en pause på 25 minutter, som ikke gjorde noget godt for koncertens sammenhæng. I slutningen af første sæt løftede ”Belief” stemningen efter to mindre gode numre; ”Carry Me Away” og ”Edge of Desire”, og så kom pausen som en mavepuster. 

Andet sæt viste sig at være det bedste. De akustiske ”In Your Atmosphere” og ”Your Body Is a Wonderland” lagde dog lidt kedeligt ud, men fra ”Neon” skete der noget magisk; det var som om, at alt gik op i en højere enhed. Ikke ment som, at første sæt var dårligt, men den sidste del af koncerten løftede aftenen op på et andet niveau, som hører til sjældenhederne. Lyden blev mere groovy, eksplosiv og laid back på samme tid, og jeg blev igen ført bort til en anden tiden omkring debutalbummet Room for Squares fra 2001, hvor verden lå lys og åben for mine fødder, og mulighederne var uanede. 

Mayer roste danskerne og København

John Mayer vandt ikke kun for sin musikalske kunne, men også for sin takketale til København og danskerne, som han ikke bare takkede for at have mødt op, men også for, at vi startede hans karriere på vores breddegrader og tog ham til sig fra første gang, han spillede i København – noget, han tydeligvis ikke havde glemt. Selvom jeg altid er lidt danskerskeptisk over for kunstneres publikum-lovprisninger, så lød denne ganske genuin.

Mayer både charmede publikum og overøste Royal Arena med eminent musik og guitarsoloer, fra start til slut, kun afbrudt af en irriterende pause og nogle få kedelige numre. Kvaliteten var uhyre høj, og den varme, som bredte sig til hver og en, er jeg sikker på, alle der var til stede vil leve videre på hele den kommende vinter.

Sætliste:

  1. ”Heartbreak Warfare”
  2. ”Clarity”
  3. ”Who Says”
  4. ”I Don't Trust Myself (With Loving You)”
  5. ”Moving on and Getting Over”
  6. ”Why Georgia”
  7. ”Changing”
  8. ”Carry Me Away”
  9. ”Edge of Desire”
  10. ”Belief”

Pause

  1. ”In Your Atmosphere”
  2. ”Your Body Is a Wonderland”
  3. ”Neon”
  4. ”Helpless”
  5. ”Love on the Weekend”
  6. ”Stop This Train”
  7. ”Rosie”
  8. ”Slow Dancing in a Burning Room”
  9. ”Still Feel Like Your Man”
  10. ”In the Blood”
  11. ”A Face to Call Home”

Ekstranumre:

  1. ”Gravity”
  2. ”New Light”

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA