x
Så for satan! Mesterlig magtdemonstration i Aarhus

Zeal & Ardor, VoxHall, Aarhus

Så for satan! Mesterlig magtdemonstration i Aarhus

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

”This is the last gig of the tour. So we’re gonna fucking die on this stage tonight!” lyder det med glimt i øjet fra Manuel Gagneux midtvejs i første sæt, hvor Zeal & Ardor tydeligvis har sat sig for at ruske VoxHall i en sådan grad, at man står og bliver helt nervøs for, om det kunne give problemer for byens hårdt prøvede letbane. Bandet spiller, som var det med livet som indsats, og der bliver vitterligt ikke sparet på noget i aftenens sammenbidte seance.

Hætteklædte indleder bandet aftenen med chants, der går over i aggressive vokaludladninger i en genrefusion, der som en slags metallens svar på en humlebi umuligt burde kunne fungere. Men det gør det. I dén grad.

Med imponerende overskud lader bandet sorte, sjælfulde spirituals, blues og gospel møde ligbleg og isnende nordisk black metal, der i underskøn forening går op i en højere enhed. Hele bandet spiller med enorm indlevelse, og som en formodentlig utilsigtet dramatisk effekt kaster den ene af Gagneux’ to mikrofoner en skygge over hans ene øje og giver hans ansigt et passende dæmonisk skær, mens han synger: ”I can see no devil in the field, just many trees and papa’s many seas.” Effektivt og overbevisende.

Rygradsrislende

Manuel og hans vokale væbnere fletter flot et kludetæppe af melodisk og inderlig skønsang, desperation og rygradsrislende skrig, mens bandet bakker dem op med en betonhård lyd og skurrende guitarer, der burde kunne udfordre selv de mest hårdføre slavelænker.

Der er fællesskabsfremkaldende klap på ”Row Row”, mens publikum brøler med på: ”We are the last of the legion!” Det er medrivende som til en gospelkoncert. Bare mere udfordrende for nakkehvirvlerne. Det ene øjeblik skarpt som en issyl, det andet som et stumt instrument.

Lige dele brutalt og betagende bliver det i ”Blood in the River”, der som resten af aftenens koncert simpelthen er eminent eksekveret. Det er mageløst, hvordan Manuel ubesværet skifter mellem soulet falset og at gutturale brøl, mens bandet leverer det musikalske svar på den scene, hvor Pyle får tæsk med håndsæben i ”Full Metal Jacket”. Nærmest modbydeligt medrivende.

Det er en stærk performance, Zeal & Ardor lægger for dagen denne novemberaften i Aarhus, og heldigvis har de sangene til at bakke den op. Der er ikke et eneste øjeblik af bare moderat stilstand, og man glemmer helt at undre sig over, hvor bandets bassist mon er blevet af i en koncert, der simpelthen er så djævelsk god, at alt under seks stjerner ville føles som blasfemi.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA