x
GoldLink lod musikken tale, indtil...

GoldLink, Store Vega, København

GoldLink lod musikken tale, indtil...

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Siden udgivelsen af The God Complex i 2015 har amerikanske GoldLink været en toneangivende skikkelse inden for den melodiske hiphop, som ofte ryger under genrebetegnelsen urban. En genre, som i den gængse opfattelse findes under en paraply af melodisk hiphop og r&b, underbygget af de uundværlige 808 hi-hats. Lyden af slut-00’ernes hiphopmusik, velsagtens. I juni udgav den Washington, D.C.-baserede rapper Diaspora og cementerede sin vigtighed inden for netop den poppede, dansable og melodiske hiphop på verdensplan. Torsdag aften var det tid til, at den indadvendte rapper indtog København med sin udadvendte musik.

Stemningen hos det fremmødte publikum i alle aldre lød på lillefredag, hvilket det næsten udsolgte gulv og de helt pakkede barer vidnede om. Til formålet havde DJ Ary fået æren af at opvarme det københavnske publikum. Det gjorde han også til Phlake Phestival i Royal Arena for tre uger siden, og ligesom her ramte den aarhusianske dj stemningen fornemt med sit sæt.

Men det var GoldLink, vi var kommet for, og han lod vente på sig. I et kvarters tid spillede aftenens dj, som både under opvarmning og selve koncerten var helt ude af spotlyset, op til dans. Da klokken slog 21:15, fik det forventningsfulde publikum lov at se giraffen. Eller giraf er måske så meget sagt. Fåmælt og alene på scenen så den tanktopklædte, skinny-læderbukse-bærende rapper ikke ud af meget, men hans evne til at rappe tight og starte en fest blandt publikum fik heldigvis lov til at tale sit eget sprog aftenen igennem.

"Welcome to the Diaspora Tour. I came here to party. Every time I count to three, we bounce and lose our shit,! lød det, før åbneren “Joke Ting” fra netop Diaspora bragede ud over Vegas lydsystem. Herfra guidede rapperen os taktfast igennem et udpluk af sit stærke bagkatalog over de efterfølgende 45 minutter, som for mit vedkommende sagtens kunne have varet en halv time længere. Gudskelov blev tiden brugt fornuftigt – nemlig på musikken.

For der var både overlegne triol-flows på “Days Like This”, velorkestreret galskab på “Maniac”, two-steps på “Meditation” og gunshots på “Yard”. Alt sammen eksekveret med et minutiøst flow, hvor der hverken blev fortrukket en mine eller misset en vejrtrækning. “Herside Story” var aftenens højdepunkt, og den var kort forinden blevet dedikeret til det kvindelige publikum, som velvilligt sang med på Hare Squads omkvæd. Der var nogle seriøse hitparader på spil, eksempelvis da netop “Meditation” blev afløst af Tyler, The Creator-samarbejdet “U Say”, og hele Vega vuggede for en stund.

Men kort efter “Herside Story” og efterfølgende “Spectrum” skete der noget. Det var, som om aftenenes manglende monologer fra GoldLink var blevet opsparet til netop dette øjeblik. Tidligere på ugen havde GoldLink nemlig postet en noget tvetydig hyldest til den afdøde rapper Mac Miller, som han antydede havde kopieret – eller i hvert fald ladet sig inspirere – af GoldLinks album … And Then We Didn’t Talk til sit eget album The Divine Feminine fra 2016. Denne "anklage" havde Anderson .Paak så reageret på i skarpe vendinger fra sin Instagram, og hele udlægningen af situationen var GoldLink ingenlunde tilfreds med, hvorfor han gav et meget klart statement fra scenen.

Der var ikke tale om, at GoldLink havde mangel på respekt for Miller. I hvert fald ikke ifølge rapperen selv, som lagde tiraden ud med at omtale Mac Miller i nutid, hvilket var en smule besynderligt. Han fortsatte endvidere med at gøre det til en slags slag for ytringsfriheden: "you say whatever the fuck you want, however the fuck you want it," før han gjorde en dyd ud af at understrege, at han aldrig havde brugt udtrykkene “at stjæle” eller “at kopiere”. Mac Miller var en bror, Instagram-opslaget var en hyldest til hans eftermæle, og var man uenig i dette, kunne man tage en vis legemsdel i munden…

På mig virkede det ærlig talt mere kalkuleret end oprigtigt. GoldLink fremstod faktisk mere cocky end følelsesladet til trods for det sårbare emne, men rapperen kan have en pointe i, at vi som fans og forbrugere af musikken ikke kan sætte os ind i de relationer og forhold, som artister har til hinanden i en turbulent Hollywood-virkelighed. Til gengæld stak den også en kæp i det ellers velsmurte maskineri, så selvom salen bouncede sig igennem kæmpehittet “Crew”, var det mest ovenstående kontrovers, som der blev talt om, mens Vega lod sig tømme denne torsdag aften.

 

Sætliste

Joke Ting

Days Like This

Pray Everyday

Maniac

Meditation 

U Say

Yard

Zulu Screams

No Lie

Herside Story

Spectrum

Crew


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA