x
Silas Bjerregaard: Skygger for Solen

Silas Bjerregaard
Skygger for Solen

Solid solodebut fra Turboweekend-sanger

GAFFA

EP / Warner Music
Udgivelse D. 14.02.2020
Anmeldt af
Simon Boertmann Brüel

Efter et par tilløb sender Silas Bjerregaard nu sin solodebut på gaden i form af ep'en Skygger for solen. Den tidligere Turboweekend-sanger udgav for over et år siden det, som formentlig skulle have været single-forløberne i form af de ret Turboweekend-lydende numre "Ikke på andet" og "Gennem ild". Men den elektroniske lyd er på ep'ens syv numre skrottet til fordel for et mere singer/songwriter-agtigt udtryk med den akustiske guitar i centrum.

Samtidig er de tidligere engelsksprogede Turboweekend-sange altså afløst af sangskrivning på dansk, hvilket Bjerregaard vist nok fik modet til efter at have deltaget i TV2-programmet "Toppen af Poppen" i 2018, hvor Annika Aakjær lavede en smuk fordanskning af Turboweekend-balladen "I Forgot", mens Bjerregaard selv oversatte et Sko/Torp-nummer.

Det er altså på flere måder relativt nyt land, Bjerregaard betræder som solokunstner, og det er, som om solo-Silas endnu mangler helt at finde sit eget udtryk, sådan som Turboweekend havde sin egen umiskendelige lyd, og sådan som Bjerregaard havde det med sideprojektet Mantua, hvor han spillede sammen med folk fra Veto og Dúné.

Selv om sangskrivningen på Skygger for solen egentlig ikke fejler noget, kan man godt undervejs få følelsen af at høre en håndfuld sange, der lige så godt kunne stamme fra alle mulige andre aktuelle, danske singer/songwritere – uden at man nødvendigvis kan sætte en finger på hvem.

Men Silas Bjerregaards stemme rummer så meget karakter og fylde, at den i sig selv er ulejligheden værd, og der er heldigvis også sange, der skiller sig ud. Åbningsnummeret "Isbjerg", som Bjerregaard angiveligt har skrevet til Lis Sørensen, men som hun ikke har udgivet (endnu?), er en meget smuk komposition med en fin dobbelttydig kærligheds/klima-tekst.

Ep'ens andet højdepunkt er fordanskningen af Jacques Brels "Ne Me Quitte Pas", som i Bjerregaards mund er blevet til "Du må ikke gå". Det er et modigt skridt at give sig i kast med at oversætte en af Brels største klassikere, men Bjerregaard slipper godt fra det, og hans udgave af den smertefulde og ydmygende tryglen om kærlighed er et smukt højdepunkt på en generelt fin debut.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA