x
Bob Dylan: Rough and Rowdy Ways

Bob Dylan
Rough and Rowdy Ways

Oraklet overrumpler med mesterligt dobbeltalbum

GAFFA

Album / Columbia Records
Udgivelse D. 19.06.2020
Anmeldt af
Espen Strunk

Første gang, jeg var gammel nok til for alvor at værdsætte ankomsten af et nyt Dylan-album var, da Time Out of Mind udkom i 1997 – udgivet umiddelbart efter, at Dylan blev ramt af en livstruende infektion omkring hjertet, og første nye sange i syv år fra mesteren fra Minnesota. Nu gentager historien sig så: Efter otte års ventetid – fordrevet med tre fine coveralbums – er Dylan klar med nyt. Og ligesom dengang i ’97 er der tale om et storværk fra rockens vigtigste sangskriver: En poetisk pragtpræstation i smagfuld musikalsk gestaltning, digte iklædt kontrabas, akustiske og elektriske guitarer og trommer spillet med whiskers. For ikke at tale om en vokal, som minder om, at Dylan – trods stædige påstande om det modsatte – er en gudsbenådet, ekspressiv sanger.

Vi får ti nye sange, som vanen tro trækker store veksler på the blues – her mest udtalt på ”Goodbye Jimmy Reed” og den fantastiske ”False Prophet”, hvor Dylan bruger en B-side fra 1954 med (for længst glemte) Billy ”The Kid” Emerson som musikalsk bagtæppe for en tekst, der mikser fragmenter af Den Egyptiske Dødebog med Dylans egne eminente one-liners: ”I’m the enemy of treason, an enemy of strife / I’m the enemy of the unlived, meaningless life / I ain’t no false prophet, I just know what I know / I go where only the lonely can go”. Mens manden måske nok har skrevet større melodier, end tilfældet er her i karrierens efterår, så fremstår han særdeles veloplagt på tekstsiden.

17 minutter lange ”Murder Most Foul”, som optager hele disc 2, er eksempelvis en fantastisk tekst – men reelt set snarere en recitation end en sang. Blandt pladens øvrige højdepunkter bør nævnes det ”kun” ti minutter lange epos ”Key West (Philosophical Pirate)” og ”I Contain Multitudes”, der fremstår som en slags nøgletekst til det samlede værk: ”Everything's flowing all at the same time / I live on the boulevard of crime / I drive fast cars, and I eat fast foods / I contain multitudes”, synger Dylan – med hilsen til Walt Whitman – og videre: ”I'm a man of contradictions, I'm a man of many moods / I contain multitudes”.

Stemningerne changerer mellem blå og blodrødt, og utallige stemmer taler ind over hinanden i en dystopisk drømmeverden, hvor fortid og nutid, fakta og fiktion er forskellige sider af samme sag. Det her er årgangs-Dylan, venner – oraklet taler igen, og han er ikke blevet mindre interessant at høre på.

Albummet udkommer 19. juni


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA